Hilary Clinton i Israel
Udenrigsminister Hillary Clinton kom omkring midnat den 15. juli til Israel ved afslutningen af en strabadserende verdensrejse til otte lande i Europa og Asien.Men kort efter sin ankomst var hun allerede igang med politiske drøftelser med israelsk ledere om Egypten, Iran, Syrien og den diplomatiske proces med palestinenserne.
Hendes 24 timers besøg i Israel og hos palestinenserne var efter hendes korte, men hektiske ophold i Cairo, hvor hun for første gang mødtes med Egyptens nye præsident, Mohamed Morsi, og hvor hendes pansrede bilkonvoj blev ramt af demonstranter, der kastede tomater, vandflasker og sko mod hende og hendes følge.
Nogle af demonstraterne råbte “Monica, Monica” med henvisning til tidl. præsident Bill Clintons forbindelse med en ung amerikansk kvinde.
– Jeg vil gøre det klart, at USA ikke er med til at vælge vindere eller tabere i Egypten, sagde hun til en egyptisk leder.
Hun mødtes i Cairo tillige med Egyptens militærleder, feltmarskal Mohamed Hussein Tartawi for at drøfteEgyptens turbulente demokratiske proces. Tantawi fremhævede, at det, Egypten nu mest behøver er at få økonomien på ret køl, mens Clinton fokuserede på betydningen af at beskytte alle egypteres rettigheder, inkl. kvinders og minoriteters.
Det er henved to år siden, Hillary Clinton sidst var i Israel – i september 2010. . Hendes samtaler i Egypten er højt på agendaen i møder med israelske ledere, omfattende præsident Shimon Peres, statsmnister Binyamin Netanyahu, forsvarsminister Ehud Barak og udenrigsminister Avigdor Lieberman. Israel vil rådføre sig med hende om den bedste måde til at fremme israelsk-egyptiske forbindelser.
I Ramallah skal hun mødes den palestinensiske statsmnister, Salam Fayyad, men ikke med præsident Mahmoud Abbas, som hun for kort tid havde samtaler med i Paris.
De israelske ledere vil orientere hende om, at Israel arbejder på en række “tilskyndelser” for at finde frem til en formular, som kan få palestinenserne til påny at sætte sig ved forhandlingsbordet.
Clintons rejse til Israel topper en strøm af fremtrædende amerikanske sikkerhedsfolks besøg her, heriblandt Det hvide Hus’ nationale sikkerhedsrådgiver, Tom Donilon og viceudenrigsminister William Burns. Donilon er en af præsident Barack Obamas nærmeste medarbejdere og omtales som en kandidat til udenrigsministerposten, hvis Obama vinder i pæsidentvalget. Det er ikke klart, hvad der fik Donilon til at tage til Jerusalem netop nu på et overraskende besøg, men det iranske atomprojekt menes at have været et topemne.