Elevtal fordoblet på højskole
Indre Missions bibelskole i Børkop har svært ved at få hænderne ned. Et nyt hold er startet og der er næsten dobbelt så mange elever som sidste skoleår.
Således kan skoleskretær Helle Bergholdt notere 49 elever – mod 26 elever sidste år.
– Det er gået over al forventning, siger hun.
Hvad tror du, væksten skyldes?
– Det er vores nye Adventure Sport-linje, der trækker. Og så har vi også fået nye folk på musiklinjen, som er blevet opdateret.
Børkop Højskole kan snart byde velkommen til et nyt forstanderpar som afløser for Kurt Christensen. Det nye forstanderpar hedder Erik Back og Margit Skov Pedersen. Skolen inviterer til reception fredag eftermiddag den 24. august.