Hos fattige piger i Indien
– Det er rørende at se de glade ansigter hos folk, der kæmper en hård kamp for at overleve,
siger de unge, der besøgte den kristne skole i Rupaidiha. Nu er lederparret på besøg i Danmark. – Det var helt underligt at se børn spise pænt og være taknemmelige for at få mad. Den første måneds tid efter vi kom hjem, var jeg specielt taknemmelig for at bo i Danmark, men så vænnede jeg mig vist til det igen, fortæller Kenneth Merrild.
Mariager Højskole sendte i januar 15 unge til Indien på missionsrejse. Her besøgte de ægteparret Jennifer og Roy Ramble, som leder en kristen skole med elever fra 2-18 år.
– At komme tæt på mennesker, som er så fattige, satte hele mit verdensbillede i et nyt perspektiv.
– En kvinde fra SEEMA, som er et aktiveringscenter for kvinder, der kommer fra hjem, hvor de bliver mishandlet, gjorde specielt indtryk på mig. Jeg vil aldrig glemme hendes strålende glæde – som bare gør så stort et indtryk, når man ved, hvad hun har været igennem, fortæller Kenneth Merrild.
For fire år siden bankede en fattig mand på skolens dør. Han afleverede en stinkende klud. Den viste sig at indeholde en lille, 12 dage gammel pige, hvis mor var død.
Manden valgte at aflevere pigen til de kristne frem for at lade hende sulte ihjel, for ingen ville have hende. Men Jenni og Roy endte med at adoptere pigen, som de kalder Rachel, fortæller Ruth Cilwik Andersen, som har kendt Rambles og deres skole siden 1986.
– Indiske piger og kvinder bliver meget dårligt behandlet i Indien. Ikke mindst i Uttar Pradesh, hvor den kristne skole ligger.
Hvis en gift kvinde kun føder piger, kan hun blive smidt ud af huset, fortæller Jenni Ramble under besøget i Danmark.
– I Indien er der stadig rigtig mange piger, som ikke bliver sendt i skole. I stedet for passer pigerne forældrenes hjem og hjælper fx med at passe hjemmets dyr. Forældrene tvangsgifter deres døtre væk i en meget tidlig alder, hvilket har store konsekvenser for pigerne. Derfor hjælper skolen i Rupaidiha pigerne til at bryde dette mønster og få en fremtid, hvor de selv kan vælge, hvem de skal giftes med, kan få en uddannelse og senere et job. Det er en stor ting for en indisk pige, fortæller Camilla, som var med på Indien-turen i januar.
– Det gør en verden til forskel, at dette er en kristen skole i et hinduistisk land! I en traditionel skole i Indien vil pigerne ikke blive taget seriøst, og langt de fleste vil endda aldrig lære at snakke engelsk. I Indien vil en pige bare blive set som en byrde for familien.
På en kristen skole som den i Rupaidiha er pigerne fuldstændig ligestillet med drengene, men det var da stadig tydeligt at mærke, når drengene ville have deres vilje, fortæller Kenneth.
Jenny og Roy Ramble kom til Rupaidiha for 24 år siden for at starte et børnehjem for 30 drenge – og de skulle bygge en lille skole for dem. Men rygtet om den gode undervisning og den kærlige disciplin på stedet gjorde, at skolen voksede år for år. Der blev ansat flere lærere, og skolen har idag 760 elever.
Den lokale kirke eller sponsoraftaler sikrer, at eleverne kan betale for undervisningen. Især pigerne nyder godt af denne støtte, fordi fattige forældre ikke vil investere i pigers uddannelse.
Det gode ry får også hinduer og muslimer til at sende deres børn til skolen. De indser, at det giver deres børn en enestående chance for at få en uddannelse på en engelsktalende skole. Og så må forældrene leve med, at deres børn er med til bøn og bibellæsning.
– Når man kommer hjem fra Indien med en masse Guds oplevelser i bagagen og virkelig har fået lov til at se Gud gøre mirakler ind i folks liv, så kan ens tro ikke andet end at vokse.
Efter turen har jeg fået mere tro for, at Gud kan gøre mirakler i vores liv. Det blev levende for mig, at når vi beder vores himmelske far om brød, så giver han os ikke sten, men han giver os det, vi beder ham om.
Derfor er det også med større frimodighed, at jeg beder til Gud. Jeg har også fået en større forventning om, at helbredelser ikke blot er noget, Gud kan gøre i menneskers liv i Indien. Gud kan også gøre det i Danmark, fortæller Camilla.
– Efter turen står man tilbage med en stor taknemlighed til Gud over, at man bor i Danmark. Ens bekymringer bliver så små, taget i betragtning de bekymringer mange indere har hver eneste dag. De kæmper for at få mad på bordet til alle i familien og for at kunne sende deres børn i skole, så de får en fremtid, siger Camilla.
Skolen i Rupaidiha har 60 piger boende. Og ægteparret Ramble bygger flere skoler. På den anden side af grænsen til Nepal er den 5. nu på vej!
