Tæt på!

At bo på et børnehjem blandt 42 børn er en spændende udfordring. Jeg var heldig at tilbringe 3½ måned på børnehjemmet Vida y Libertad, der ligger naturskønt omringet af smukke fyrretræsdækkede bjerge i Honduras.

Det var en intens oplevelse at være fuldtidsvolontør, og jeg følte mig som en del af en familie. Når jeg gik ud af værelset, var børnene dér, og når jeg gik ind på værelset, var børnene dér. Vida y Libertad, som betyder Liv og Frihed, er et trygt hjem. Det er, hvad børnene har brug for, da de alle kommer fra udsatte familier, hvor forældrene har misbrugt dem eller ikke været til stede på grund af prostitution eller fængselsstraffe.
Én aften oplevede jeg et helt specielt nærvær. Vi var alle lige gået i seng, da der pludselig stod fem knægte uden for børnehjemmet og ville ind. De var kendt i lokalområdet som mindre rare fyre. Vi skubbede sofaer for alle døre og samlede os i en korridor uden vinduer. Der var meget snævert, så vi sad tæt sammen i mørket. Flere af børnene spillede modige.
Pludselig hørte vi en lyd: ”Klir!”. Der blev kastet en sten på vinduesruden. Den ellers så lystige stemning forvandlede sig til frygt hos flere af børnene, som begyndte at græde. Jeg sad omringet af tryghedssøgende børn, mens jeg stille søgte tryghed hos Gud. Guds nærvær gjorde, at jeg ikke var bange, men havde overskud til at give børnene den omsorg, de havde brug for.
Efter en halv time kom politiet endelig, og knægtene forsvandt. Inden vi gik til ro igen, bad køkkentanten en bøn, hvor vi gentog hendes ord. Det var utrolig stærkt at sidde dér blandt alle de kære børn og mærke, hvordan de faldt mere og mere til ro, idet vi bad Jesus om at sætte englevagt ved vores hjem.

Når jeg ser tilbage på min tid i Honduras, er nærvær noget af det første, der popper op i mit hoved. Det nærvær jeg havde med børnene og Guds nærvær på børnehjemmet. – Så langt væk, og dog så tæt på…

Af Ann Britt Værge
Udsendt som voluntør af Impact