Israel starter verdenskampagne for jødiske flygtninge fra arabiske lande
I 1888 FN-resolutioner om Mellemøsten omtales ikke i en eneste den vanskelige situation for de 800.000 jødiske flygtninge fra arabiske lande, som blev tvunget til at forlade deres hjemlande efter oprettelsen af Israel i 1948.
Dette sagde Israels FN-ambassadør Ron Prosor igår i FN ved starten af en verdenskampagne for anerkendelse af disse flygtninge og deres lidelser – og jævnføre deres forhold med situationen for arabiske flygtninge, der forlod Israel samme år.
I alle disse 64 år er det, som om skæbnen for de jødiske flygtninge er ved at gå i glemmebogen,
mens palætinensernes lod kommer stadig mere på dagsordenen.
Mødet om de jødiske flygtninge fandt sted i FN-bygningen i New York, og deltagerne var – udover Prosor – den israelske viceudenrigsminister Danny Ayalon, præsidenten for Den jødiske Verdenskongres Ronald Lauter, eksekutivviceformanden for Konferencen af præsidenter af større amerikansk-jødiske Organisationer, Malcolm Hoenlein og det canadiske parlamentsmedlem Irwin Cotler.
Konferencen blev overværet af israelske og udenlandske diplomater, journalister og politikere fra New York by og staten New York. Ikke færre end otte ambassadører fra en række lande var til stede og 17 andre udenlandske diplomater.
– Vi vil ikke opnå fred uden at løse flygtningprobemet, men det omfatter de jødiske flygtninge, sagde Prosor.
Han kritiserede stærkt arabiske ledere for – som han sagde – havde indledt en krig af terror mod jøder, ophidselse imod dem og udvisning for at ødelægge jødiske samfund.
– Deres bestræbelser var systematiske, velovervejede og planlagte, sagde Prosor. Milliarder af dollars af jødisk ejendom og aktiver blev pågrebet.
Fem gange Israel
Prosor oplyste, at området af land konfiskeret fra jødiske flygtninge var henved 50.000 kvadratmiles – fem gange Israels areal. Han opfordrede FN til at oprette et dokumentations- og forskningscenter for at fortlle disse jødiske flygtninges ufortalte historier.
Det nye initiativ har pådraget sig kritik fra venstrefløjen, der betegner det som et kneb for at skabe flere forhindringer for fredsforhandlinger og fra israelere, der er immmigreret fra arabiske lande og ikke ønsker at komme i samme bås som palætinensiske flygtninge. De siger, at initiativet gør deres zionistiske filosofi tvivlsom.
Hoenlein afviste, at jøder fra arabiske lande havde forladt disse frivilligt. Han omtalte 172 FN-resolutioner om palæstinensiske flygtninge og sagde, at der ikke havde været en eneste om de jødiske flygtninge. Han sagde, at FN må korrigere denne uretfærdighed for at genoprette dets egen troværdighed.
Lauder sagde, at de jødiske tab under Israels uafhængighedskrig og siden var mindst på højde med den arabiske sides.
– Vi må løse begge flygtningeanliggender nu, sagde han. Verden har længe anerkendt det palæstinensiske flygtningeproblem og bør også anerkende det jødiske.
Cotler sagde, at de arabiske lande havde ført en dobbel aggressionskrig – den ene mod den opdukkende israelske stat, den anden mod deres egne jøder. Han foreslog en række tiltag, heriblandt at inkorporere anliggendet om de jødiske flygtninge i den arabiske fredsplan af 2002, FN- og sikkerhedsråds-drøftelser og nedlæggelse af FN-orgsanisationen UNRWA – som udelukkende beskæftiger sig med palæstinensiske flygtninge.
Den canadiske politiker sluttede:
– Hvor man ikke husker, vil der ikke være sandhed, hvor der ikke er nogen sandhed, vil der ikke være nogen retfærdighed, hvor der ikke er nogen retfærdighed, vil der ikke blive nogen forsoning, og hvor der ikke er en autentisk forsoning, vil der ikke blive en ægte fred.