Israels befolkning snart dobbelt så stor som Danmarks

Israel har idag 7.933.300 indbyggere og ventes om relativ kort tid at passere de 8 millioner.
Indbyggertallet på 7.9 millioner er blevet meddelt af Statistisk Departement i anledning af det jødiske nytår 5723, der indledes på mandag.
På denne årsdag for verdens skabelse – i henhold til jødisk tradition – mødes jødiske familier verden over til et traditionelt familiemåltid og ønsker hinanden “Godt Nytår”
Et vigtigt led i traditionen er honning – “må det blive et sødt år”.
Af de 7.9 mio. indbyggere er de 5.978.600 jøder (75.4 procent af befolkningen), mens 1.636.600 (20.5 procent) er arabere, omfattende beduiner og drusere.
318.000 betegnes som “andre”, for størstedelens vedkommende ikke-jøder, der har en jødisk bedsteforælder og er berettiget til at opnå israelsk statsborgerskab i henhold til “Loven om tilbagevenden”.
Befolkningstallet steg med 1.8 procent i forhold til ifjor, den samme rate som i de sidste otte år. og i 1980’erne. Under den massive indvandring fra Rusland i 1990’erne var vækstraten 3 procent årlig.

Næsten 17.00 immigranter
I 2011 ankom 16.892 immigranter til Israel, 1.5 procent over tallet for 2010. De fleste kom fra Rusland (3678 indvandrere), mens etiopiere udgjorde 2666, amerikanere 2368, ukrainere 2.051 og franskmænd 1775.
Israels befolkning er yngre end i vestlige lande. I 2011 var 28.2 procent af israelerne i alderen 0-14 år, sammenlignet med OECD-landenes gennemsnit på 18.5 procent i denne aldersgruppe.
10.3 procent af israelerne var over 65 år, sammenlignet med OECD-gennemsnittet på 15 procent.
Den forventede levetid fortsætter den opadgående tendens og er steget til 83.6 år for kvinder og 80 år for mænd..
Omkring 166.300 børn blev født i Israel i 2011, uændret fra året før, og det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde gik ned til 3.0, sammenlignet med 3.03 ifjor.