Allehelgen eller Halloween?

I den seneste tid har butikker været overfyldt med store orange græskar – beregnet til at skære grimme, uhyggelige ansigter i. I skolerne, i børnehaverne og på bibliotekerne har børn været optaget af at skære Halloween-græskar til lygter med grimme, hæslige udtryk.
Dette fænomen er vundet mere og mere frem i Danmark. Det er kommet til os fra USA, og Halloween-dagen kliner sig op af Allehelgens dag, men de har ikke noget med hinanden at gøre. Allehelgens dag er for mange en kristen højtid. Det er Halloween på ingen måde.
Allehelgens Søndag falder altid første søndag i november, altså på søndag. Den er både en dag til minde om vore egne døde og til minde om de kristne, som har levet før os og vidnet om deres kristne tro.
Oprindelsen finder vi i Middeelalderens kirkefejring, hvor man fejrede såvel Allehelgens dag som Allesjæles dag. Den første var en mindedag for alle dem, som gennem kirkens historie var døde for deres tros skyld, martyrerne. Allesjæles dag var derimod en mindedag for alle døde, som man gik i forbøn for for at lede dem gennem skærsilden. Med reformationen fik vi et opgør med tanken om skærsilden, og Allesjæles dag blev afskaffet, mens kirken beholdt Allehelgens dag ud fra tanken om, at man altid bør mindes dem, der døde for deres tros skyld.
I dag tænker man på Allehelgens søndag mest på de pårørende, man har mistet, og måske især dem, man har mistet det seneste år, og mange tænder levende lys på gravene. I nogle kirker oplæser man navnene på det forløbne års afdøde i sognet.

Det er smukt at have en særlig dag, hvor man tænker på dem, man har mistet, men vi kan gøre mere eller andet end det. Lad os mindes vore døde, når vi har brug for det, og lad os så tænke på dem, der lever, være noget for hinanden, bruge tid på hinanden, vise kærlighed og omsorg – også over for dem, der sidder ensomme og alene i deres hjem eller måske på plejecenteret. Vi er sendt til mennesker for at gøre en forskel. Lad os gøre det.

Af Bjarne Nederby Jessen