BOG-TEMA
Fiktion der går i opfyldelse

Joel Rosenberg er forfatter til en politisk thrillerserie med begivenheder, der undertiden bliver til virkelighed.Rosenberg er en New York Times bestsellerforfatter, som er kendt for i sine romaner at skrive om begivenheder, som har tendens til at gå i opfyldelse.
Den Sidste Jihad er den første bog i en politisk thriller serie, som er en blanding af bibelske profetier og hæsblæsende aktion.
Jon Bennet har sans for at gøre gode handeler. Han er en succesrig strateg for et milliardfirma. Selvom han har tjent millioner, er han stadigvæk ikke tilfreds. Han rejser til Jerusalem for at underskrive en kontrakt i forsøget på at blive milliardær.
Mens han er i gang med kontrakten, bliver det hele aflyst på grund af nyheden om et angreb imod præsidenten.
Da han vender tilbage med sin partner, Erin McCoy, skal han lave en fredsaftale, som vil gøre alle palæstinensere og israelere rige. Ikke alle er glade for aftalen. Jon og Erin befinder sig nu i en situation, som de ikke har bedt om at blive bragt i. De har brug for et mirakel for at komme væk fra Israel i live.
Men hvad ”Den Sidste Jihad” er, må være en overraskelse for læseren …

Clancy med et profetisk islæt

Joel C. Rosenberg (f. 1967) er især kendt for sin politisk-”profetiske” thrillerserie i fem bind.

Mange sammenligner Joel Rosenbergs stil med Tom Clancy. Det, der adskiller Rosenbergs bøger fra Clancys, er hans evne til at forudse begivenheder, før de sker i virkeligheden.
Nogle begivenheder i Den Sidste Jihad ligner den 11. september, men Rosenberg havde skrevet bogen, før det skete. Læseren skal også lægge mærke til, at bogen blev udgivet fire måneder før den sidste krig i Irak. En tale i serien ligner en tale, Obama holdt om finans-krisen. En anden tale ligner en, som Irans præsident holdt til FN i New York.
Rosenberg har baseret sine bøger på profetier fundet i Ezekiels Bog kap. 38 og 39. Han har også undersøgt begivenheder i Mellemøsten, Rusland og USA meget grundigt. Hans undersøgelser hjælper læseren til at forstå konflikterne i Mellemøsten i forhold til, hvordan Bibelen beskriver fremtiden.
Bogen indeholder mange interessante skikkelser og byder på hæsblæsende aktion. Heltene er heroiske og skurkene er onde. Hvis man kan tåle de barske kampscener, finder man en bog, som man ikke stiller på hylden igen, før den sidste side er læst.

Joel Rosenberg:
Den Sidste Jihad
351 sider • 199 kr.
Scandinavia