Venstre sidebanner eksempel

BOG-TEMA
Kierkegaard genlæst – og misforstået?

Forberedelserne til den store fejring af Kierkegaard næste år er i fuld gang samtidig med, at interessen for den danske digterfilosof er stadigt stigende verden over – og de to næstsidste bind af det største udgivelsesprojekt vedr. en enkeltperson i Danmark er udkommet.
Søren Kierkegaards Skrifter bd. 15 og 16 (med tilhørende kommentarbind) indeholder ”de utrykte skrifter”, dvs. de skrifter, der først blev udgivet efter Kierkegaards død i 1855.
De mest omfangsrige af disse er Bogen om Adler, Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed og Dømmer selv!, hvortil kommer den lille bog Johannes Climacus og fire mindre ”lejlighedsskrifter”.
Bogen om Adler er ifølge bagsideteksten på den seneste udgave (1984) ”et af Kierkegaards vigtigste værker” med dens undersøgelse af ”en påstand fra en af hans samtidige om at have haft en åbenbaring fra Gud”.
Med Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed står Kierkegaard frem som ”religieus Forfatter” og redegør i bogen bl.a. for ”Styrelsens” (Guds) andel i forfatterskabet.
Dømmer selv! indeholder to ”taler” – en over 1 Pet 4,7b om at være ædru (eller besindig, som der står i den nye oversættelse) og en over Matt 6,24-34, hvor Kierkegaard som overskrift har sat ”Christus som Forbilledet”.
Endelig er det værd at fremhæve Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est, som er den fulde titel. Heri beskæftiger Kierkegaard sig med tvivl – den tvivl, hvormed den nyere filosofi if. Hegel begynder, hvilket sker med Des-cartes’ berømte udsagn: ”Om alt bør der tvivles”. Kierkegaard opponerer imod den – med den positive tilgang til filosofien i baghovedet: at filosofi begynder med forundring.
Kierkegaard selv opgav af forskellige grunde at udgive disse ”utrykte skrifter”, men de er lige så læseværdige som dem, han fik udgivet i sin tid.

Hvordan skal Kierkegaard forstås?

H. P. Hansens tegning (fra 1854) af den godt 40-årige Søren Kierkegaard

At Kierkegaard kan være svær at forstå, dokumenteres bl.a. af det utal af bøger, der til stadighed udkommer om hans forfatterskab. Vanskeligheden ved at finde ud af, hvad Kierkegaard egentlig mente, bliver ikke mindre af, at han har udgivet adskillige bøger under pseudonym, og at alt, hvad han har skrevet, med en vis ret kan betragtes som udtryk for og udslag af en lang diskurs med sig selv. Han ”røntgenfotograferer” og gennemanalyserer som den majeutiker (jordemoder, red.), han ønsker at være, standpunkter, livsholdninger, først og fremmest den ”skinhelliges”, men sådan set også den gudløses. Det har bl.a. betydet, at han ligefrem har kunnet opfattes som ”krypto-ateist”!
Kierkegaard-kenderen Birgit Bertung har givet sine bud på, hvordan han skal forstås og nylig skrevet en bog med titlen Kierkegaard – den misforståede.
Heri har hun samlet mange af de synspunkter på Kierke-gaard, som efter hendes mening grunder sig på en misforståelse af ham – for så at argumentere imod dem. Det drejer sig eksempelvis om demokratiet, pressen, ægteskabet, kvinden, jødedom og islam.
Det er interessant nok. Interessant er for så vidt også hendes forsøg på at forklare Kierkegaards bibelsyn, som bogen har et kapitel om, men problematisk er det, når hun hævder, at Kierkegaard læste Bibelen overført (i modsætning til fundamentalistisk). Man kan i det, han har skrevet, finde lige så mange udsagn, der tyder på det ene som det andet, men set i sin helhed giver forfatterskabet indtryk af, at han har taget Guds Ord meget alvorligt og forstået Bibelen (måske især Ny Testamente)ret bogstaveligt.
Hun peger imidlertid selv flere gange på grunde til, at det kan være vanskeligt at finde ud af, hvad han egentlig mente: hans tekster kaldes ”diskussionsoplæg”, et sted skriver hun direkte: ”Ingen kan jo med sikkerhed vide, hvad Kierkegaard egentlig mente”.
Og Kierkegaards overordnede ærinde beskriver hun som: ”at gøre mennesker opmærksomme på tilværelsens tvetydighed ved at analysere problemer i deres yderste konsekvens” – og tilføjer så: ”hvorved han let bliver misforstået.”
Så titlen på hendes bog kunne lige så godt have været: Kierkegaard – som jeg forstår ham.

Søren Kierkegaards
Skrifter – bind 15 og K15
295 + 348 sider • 525 kr.

Søren Kierkegaards
Skrifter – bind 16 og K16
259 + 271 sider • 525 kr.
Gad

Birgit Bertung:
Kierkegaard
– den misforståede
130 sider • 135 kr.
Bios