BOG-TEMA
Kierkegaard genlæst – og misforstået?

Forberedelserne til den store fejring af Kierkegaard næste år er i fuld gang samtidig med, at interessen for den danske digterfilosof er stadigt stigende verden over – og de to næstsidste bind af det største udgivelsesprojekt vedr. en enkeltperson i Danmark er udkommet.
Søren Kierkegaards Skrifter bd. 15 og 16 (med tilhørende kommentarbind) indeholder ”de utrykte skrifter”, dvs. de skrifter, der først blev udgivet efter Kierkegaards død i 1855.
De mest omfangsrige af disse er Bogen om Adler, Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed og Dømmer selv!, hvortil kommer den lille bog Johannes Climacus og fire mindre ”lejlighedsskrifter”.
Bogen om Adler er ifølge bagsideteksten på den seneste udgave (1984) ”et af Kierkegaards vigtigste værker” med dens undersøgelse af ”en påstand fra en af hans samtidige om at have haft en åbenbaring fra Gud”.
Med Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed står Kierkegaard frem som ”religieus Forfatter” og redegør i bogen bl.a. for ”Styrelsens” (Guds) andel i forfatterskabet.
Dømmer selv! indeholder to ”taler” – en over 1 Pet 4,7b om at være ædru (eller besindig, som der står i den nye oversættelse) og en over Matt 6,24-34, hvor Kierkegaard som overskrift har sat ”Christus som Forbilledet”.
Endelig er det værd at fremhæve Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est, som er den fulde titel. Heri beskæftiger Kierkegaard sig med tvivl – den tvivl, hvormed den nyere filosofi if. Hegel begynder, hvilket sker med Des-cartes’ berømte udsagn: ”Om alt bør der tvivles”. Kierkegaard opponerer imod den – med den positive tilgang til filosofien i baghovedet: at filosofi begynder med forundring.
Kierkegaard selv opgav af forskellige grunde at udgive disse ”utrykte skrifter”, men de er lige så læseværdige som dem, han fik udgivet i sin tid.