Ny frimenighed på vej

Som frimenighed kan man bevare sin lutherske identitet og samtidig frigøre sig fra biskoppernes overopsyn. Det har Evangelisk Luthersk Missionsforening (ELM) valgt.
Så snart de får mandat fra foreningens 600 medlemmer, går de over fra at være en forening i folkekirken til at blive en selvstændig frimenighed.
– I forlængelse af den situation, folkekirken står i, hvor homoseksuelle vielser er en væsentlig faktor, har flere af vores medlemmer givet udtryk for, at de ikke længere ønsker at være i folkekirken, men de ser desværre ikke noget alternativ, siger landssekretær Peder Østergård Jensen fra Evangelisk Luthersk Missionsforening til Kristeligt Dagblad.
/sl