Studerende stiller spørgsmål til kristne

Hvad ville du gerne spørge Gud om, hvis du kunne?Studerende over hele landet har stillet et spørgsmål til Gud eller kristne, og det er der kommet en lille bog ud af.
KFS sendte i sidste uge 488 bøger afsted til studerende, som har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse i sidste skoleår, skriver KFS på deres hjemmeside.
Der var naturligvis mange forskellige spørgsmål, men der tegnede sig alligevel et mønster, hvor der var nogle spørgsmål, som i forskellige formuleringer optrådte langt oftere end andre.
Et af disse centrale spørgsmål var: ”Kan Gud virkelig tilgive alt?” Dette spørgsmål er blevet titlen på en bog, som giver svar på tolv af de oftest stillede spørgsmål.
Disse spørgsmål har tolv skribenter forsøgt at give et svar på i bogen.
Da spørgeskemaerne blev udfyldt, havde de studerende mulighed for at skrive sig op til at modtage bogen. Det var der omkring 500, der gerne ville, og nu er bogen på vej ud i hele Danmark til studerende, som i bogen muligvis kan få svar på nogle af deres spørgsmål.
KFS siger, at bogen også henvender sig til kristne studerende, da erfaringen er, at det er mange af de samme spørgsmål om Gud, studerende går og tumler med – kristne eller ej.
Henrik