Lyt til dit hjerte i adventstiden

– Vores fysiske hjerte er så rigt på forbindelser til nervesystemet, at det giver mening at opfatte det som ”en lille hjerne” med egen intelligens, viser ny forskning. Moderne neurologisk videnskab gør i disse år opdagelser, som understøtter den kristne tale om hjertet, oplyser præst og retræteleder Peter Ruge.

Peter Ruge

– Ny forskning i hjertets neurologi viser, at hjerne og hjerte hele tiden interagerer.
Hjertet er en autonom kilde til indsigt og erkendelse – en alternativ intelligens, som matcher fornuften, forklarer han.

Ny hjerteforskning giver ny indsigt

– Videnskaben er i kølvandet på den neurologiske hjerneforskning blevet opmærksom på hjertet.
Hjertet har ligesom hjernen et elektromagnetisk felt. Dets magnetiske udstråling er 5000 gange kraftigere end hjernens, og feltet strækker sig mere end tre meter ud fra kroppen, mens hjernens blot rækker tyve centimeter ud fra hovedet.
Man overvejer, om dette felt kan være et fysisk udtryk for oplevelsen af samhørighed og for empatiens evne til at mærke andres følelser.
Man har gennem scanning iagttaget, at når et menneske føler omsorg og kærlighed for et medmenneske, kan det bringe hjerterytmen i ro hos vedkommende over flere meters afstand.

Som en lille hjerne

Vores fysiske hjerte er så rigt på forbindelser til nervesystemet, at det giver mening at opfatte det som ”en lille hjerne” med egen intelligens og kompetence til at være et center for den samlede eksistens. Det viser forskningen ifølge Peter Ruge.
Præsten anbefaler en regelmæssig praksis af hjertebøn til at skabe mere ro og til at undgå at blive fanget af vanskelige følelser og uordentlige tanker.
Så risikerer man ikke så let at belaste både hjerte og trosliv på grund af stress, dårlige vaner og forkerte opfattelser, der fører til negative tanker, ord og handlinger.
– Stresset og uordentlig tænkning kan øjeblikkeligt spores som uro i hjerterytmen. Men bøn kan reetablere balancen.

Svært at åbne hjertet

For mange er det at åbne hjertet imidlertid forbundet med svære følelser.
– Der bor både glæde og sorg i hjertet. En del sårethed og ubearbejdede følelser giver sig til kende, når vi først begynder at give hjertet opmærksomhed, siger han.
Når man lærer opmærksomt at bringe hjerterytmen i ro ved at fordybe kontakten til hjertets umiddelbare glæde, kan man også påvirke hjernens måde at fungere på.
– Vil man have hjertet til at åbne sig gennem bøn, så må bønnens ord eller holdning lejre sig i hjertet. For eksempel ved at man øver følelsen af hengivelse og åbenhed over for Gud. Det gælder om at komme bag om ordene… og føle den dybere mening med dem i hjertet, forklarer han.

Hjertebøn er godt

Præsten mener, at hjertebøn er et godt værktøj til at åbne og udvide sin hjertekontakt.
-Traditionen for hjertebøn har rødder blandt ørkenfædrene for 1500 år siden. Der er en lang europæisk-kristen tradition for at værdsætte hjertet som en selvstændig kilde til indsigt.
Kirkefaderen Augustin konstaterede, at ”vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile hos Gud”.
Hjertet er en form for dør, der kan åbne til Ånden. Gennem fordybelse og gennem lydhørhed over for hjertets bevidsthed, er det muligt at blive et mere helt menneske, siger Peter Ruge.
Men man er nødt til at blive langsom, hvis man vil mærke hjertet, pointerer han kraftigt.

Vær fred

Kontakt med hjertet åbner mulighed for en erfaring af dybere fred.
Hvis vi gerne vil forandre det stress og den uro og tvivl, som præger os, må vi tage udgangspunkt i os selv. Være bærere af fred! Gør langsomhed og ro til din egen praksis. Vær det, og bær det med til andre, anbefaler han.
Hjertebøn er et spændende redskab til indre kontakt:
– Hjertebønnen fra omkring 2. århundrede er en øvelse i at holde Jesus-navnet i hjertet – ud fra den tanke, at mennesker ved faldet er blevet bragt i uorden, så krop, sind og ånd ikke er i balance.
Bønnens mål er at bringe os i kontakt med den oprindelige balance, der blev forstyrret ved syndefaldet.
Det er formålet med den ortodokse kirkes tradition med ordene: ”Herre Jesus Kristus forbarm dig over mig”.
Bønnen i hjertet kan bruges vedvarende dagen igennem som en ihukommelse af Gud.
Man kan samle opmærksomheden om åndedrættet og forestille sig, at man roligt ånder ind og ud igennem brystet, siger Peter Ruge.
Samtidig er det vigtigt at huske, at vejrtrækningen ikke skal være overfladisk, men nå helt ned i maven.

Hjertekraft

Når man fordyber kontakten til hjertet og dermed til Gud, bliver man mere lydhør over for hans vilje med vores liv. Vi husker Gud gennem hjertet, når vi lærer bøn igennem hjertet.
Præsten anbefaler, at man lader hjertet få det sidste ord, når man planlægger og træffer valg:
– Hjertet har som bekendt ”sine grunde, som fornuften ikke kender”.

Teologien mangler forståelse for hjertet

– I betragtning af hvor stor en rolle hjertet har som center for eksistens, som mødested for Gud og menneske, som sæde for kærlighed, som impuls for etik og moral og som fokussted for bøn, er det ærgerligt, at kirken og teologisk forskning overlader disse erkendelser til psykologi og videnskab.
Det skyldes, at teologien er uvant med introversion i almindelighed og hjertets fordybelse i særdeleshed, siger Peter Ruge.
Han mener, at det er værd at lytte efter kilden til denne alternative bevidsthed: For hvis hjertet er sæde for en alternativ intelligens, så er jeg jo ikke én, men to: Et jeg forankret i fornuften og et hjerte, som har en viden om vejen til Gud.
Og så gælder det om at opnå størst mulig overensstemmelse mellem hjerne og hjerte. Derfor er det vigtigt, at kirken og andre steder, hvor tro og Gud sættes i centrum, også skaber stilhed til den inderlige bøn med kontakt mellem menneske og Gud.
– Bøn er lydhørhed. Og hjertebøn en vågen opmærksomhed, der søger at dæmpe tankernes forstyrrelser for at skærpe det indre øre for hjertets tale.
Der er efter Peter Ruges mening brug for mere viden om bøn og om, hvad der sker, når mennesker beder. Så vi i en empirisk og psykologisk bevidst kultur kan give mennesker ordentlig åndelig vejledning.
– Salmebogens hjerteord og hjertebilleder voksede engang ud af levende erfaring – og er siden amputeret til blot pæne metaforer. De venter på at blive genoplivet af en nutidig kristen spiritualitet.
For hvad er det mon egentlig, der sker, når hjertet brænder – og hvilken form for kontakt kan tænde dets ild? Hvad er hjerte-rum? – og hvordan er det forbundet med templet i brystet? Og hvordan erfares det egentlig, når det evigt unge og urolige hjertes dør åbner sig? spørger Peter Ruge.