Rebekka skal lede Danmissions ungdomsarbejde

29-årige Rebekka Steinvig er tiltrådt i en nyoprettet stilling som leder af Danmissions ungdomsarbejde – herunder Konfirmand Aktion.
Rebekka Steinvig begyndte som studentermedhjælp i den folkekirkelige organisation tilbage i 2007. Hun er uddannet fra Roskilde Universitet i 2011 med speciale i kommunikation og internationale udviklingsstudier. Som leder af Konfirmand Aktion skal hun bl.a. fastholde og videreudvikle samarbejdet med Africa In Touch, Mission Afrika og Teologisk Pædagogisk Center og skabe kontakt til endnu flere kirker, præster og konfirmander. Konfirmand Aktion er et uddannelsestilbud til danske konfirmander, der sætter mission og den globale kirke på dagsordenen.