Den gode anderledeshed

20 mennesker, 10 km2 og kirkegang i skrædderstilling.
Det var på vores tjekliste, at vi gerne ville opleve en gudtjeneste i Bangladesh. I søndags blev det så dagen, og vi vidste ikke, hvad vi skulle forvente, da sprogbarriererne herude nemt kan stå i vejen for selv de mest simple forklaringer. Men vi så frem til at få endnu en oplevelse i bagagen, hvad end den så indebar.

Vi blev sat af i en lille landsby et par kilometer fra, hvor vi bor, og skulle vandre et stykke. Vi gik og gik og kom til endnu en landsby, hvor der udenfor en lille lerhytte var opstillet 8 stole overfor hinanden, som vi straks blev placeret på. Gæstfriheden viste sig lige så vel her, som alle andre steder i Bangladesh – vi skulle nødigt anstrenge os ved at stå op for længe! Beboerne i landsbyen tog godt imod os, og da gudstjenesten blev en time forsinket, hvilket i øvrigt er typisk, og noget man lige skal vænne sig til som travl dansker, fik vi endnu et godt indblik i den bengalske måde at leve på og alt det, de får ud af de få midler, de har. Imponerende, hvordan en enkelt sten kan erstatte 10 køkkenredskaber, og at børnene kan få flere timer til at gå med at spille ”badminton” med pinde og bær.

Omkring kl. 12.00 begyndte folket fra landsbyen at stimle sammen. Placeret som sild i en tønde satte alle sig ned i skrædderstilling i kirken, som bestod af den 10 km2 lerhytte. Trommer blev fundet frem sammen med alverdens instrumenter af naturmaterialer, og sangen blev sat i værk af alle aldre og ALLE tonelejer. Selvom mange måske ville tænke sit, hvis denne syngen blev hørt derhjemme, blev vi virkeligt positivt overraskede – sammensætningen var fantastisk, og det endte med at alle sad og klappede og sang med. Inklusiv os tre danskere, der på ikke forstod det mindste af, hvad der blev sunget, men oplevelsen var alligevel helt speciel.

Man kunne føle sammenholdet blandt de kristne i landsbyen – de havde noget helt unikt sammen, når de samlet på få kvadratmeter glemte bekymringerne om den daglige nød. Deres hengivenhed smittede af, og vi fik vist en skøn, lærerig oplevelse af anderledeshed.

Af Pia Christensen
Udsendt som voluntør af Impact