Selv voodoo-dyrkere omvendte sig til Jesus

Tusindvis hørte Per Hyldgaard i byen Quidah i Benin, som er voodoo-religionens hjemsted og højborg.
Efter mange helbredelser omvendte mere end 2000 mennesker sig til Jesus, heriblandt voodoo-præster og kult-ledere.
For godt en måneds tid siden havde jeg hverken hørt om Gospel Outreach eller organisationens stifter, Per Hyldgaard. Alligevel tog det mindre end 24 timer at beslutte mig for at rejse med til voodoo-religionens hjemland, Benin. Efter nogle praktiske forberedelser med visa og vaccinationer sad jeg tre uger senere i flyet mod Benin på min femte missionstur på to år.
Christina Marie Braüner Nielsen
er jordemoder, MPH og ph.d.-studerende.

Som fødested for voodoo og en central platform for slavehandlen igennem tre århundreder har Benin en kompleks historie, der kulminerer i byen Quidah, hvor monumentet La porte du non-retour (porten uden tilbagevenden) står som minde om sidste stadie på rejsen for millioner af handlede slaver. Byen blev i 1992 indviet af præsidenten som voodoo-religionens vugge, og op mod 70 % af befolkningen dyrker voodoo, som bl.a. stadig indeholder menneskeofringer.

Det var således ingen tilfældighed, at Gospel Outreach holdt såvel en evangelisk kampagne fire aftener som en konference for kristne præster i dagtiden netop i Quidah, hvor voodoo-præsterne allerede forud for kampagnen havde advaret borgmesteren om, at tiltaget kunne få betydning for den åndelige atmosfære i byen.
Trods megen modstand som trussel om aflysning, forsinkelser, en mindre trafikulykke, strømsvigt og manglende belysning, startede kampagnen den første aften med et stort gennembrud, idet borgmesteren deltog og endda gav respons på indbydelsen til at gøre Jesus til herre, ligesom 453 andre.

Tusindvis af mennesker var mødt op på det lokale stadion, og efter forbønnen dukkede en ung, storsmilende kvinde op på scenen for at vidne om, hvad der var sket: Hun havde været døv på grund af en sygdom, men nu havde Jesus helbredt hende!
En af mine opgaver på turen var at fotografere, og som jeg stod der bag linsen, var jeg målløs over at være vidne til et mirakel på størrelse med dem, der foregik i Apostlenes Gerninger. Samtidig var jeg 100% sikker på, at helbredelsen var ægte. Det, der overbeviste, var forældrenes verificering af miraklet og venner, der på skift kom op på scenen og omfavnede pigen, imens hun glad dansede rundt til lovsange med afrikanske rytmer for fuld udblæsning.

Miraklet var det første i rækken af mange helbredelser hver aften. Vi så en næsten blind pige få synet igen, brok, brystkræft, tumorer og smerter forsvandt, og hver aftes strømmede mennesker frem som respons på Per Hyldgaards klare forkyndelse af det kristne evangelium og for at tage imod Jesus som frelser.
Lokale kristne rådgivere sørgede for registrering og opfølgning af de i alt ca. 2.000, der gerne ville være kristne og tilsluttes en lokal kirke.
Bjarne Nørholm fra Brønderslev i Vendsyssel var med på teamet og havde til hovedopgave at videofilme turen. Jeg spurgte ham, hvad der gjorde størst indtryk, og i bedste nordjyske stil svarede han:
”Det var så’n lidt af en stærk oplevelse, at folk faldt om. Som jeg stod der og filmede, faldt mennesker pludselig om på jorden.” Jeg forstod udmærket, hvad han mente, selvom jeg nok ville have kaldt det en meget stærk oplevelse, for ikke nok med, at mennesker faldt om, fortalte de efterfølgende vidnesbyrd om, at de eksempelvis havde haft ”noget” inde i maven, der indimellem bulede ud af maven – som om der var et dyr derinde! En pige fortalte, at hun havde mistet sin mor, og efter begravelsen var hendes mave begyndt at vokse, så hun til sidst så ud som en gravid. Under forbønnen den aften var hun faldet om i en slags dyb søvn, og da hun vågnede op, var maven normal størrelse.
For mig var der ingen tvivl om, at der var tale om dæmonbesættelse, som fandtes i alverdens afskygninger, og i mange tilfælde var manifestationerne begyndt efter voodoo-besværgelser og forbandelser.
Aften efter aften så jeg de lokale kristne rådgivere blive ved med at bede for mennesker, indtil dæmonerne forsvandt fuldstændigt.

I dagtimerne foregik to sideløbende konferencer i hver sin by, hvor teammedlemmer fra Canada, Tyskland, Frankrig og Danmark underviste ca. 350 præster. En af underviserne var en dansk direktør, Dan Ahlmann, som jeg spurgte, hvordan det var at undervise.
”Præsterne kom fra mange forskellige menigheder”, svarede han, ”de var åbne over for Guds Ord. En formiddag kom 75 af dem frem for at blive døbt med Helligånden. Det har jeg aldrig set før – det var jo præster, vi underviste.”

En anden underviser var John Grunewald fra Bonn i Tyskland. Han var særlig begejstret for, at forkyndelsen af evangeliet om aftenen gik hånd i hånd med undervisningen i dagtimerne.
”Ved at række ud til en åndelig leder, kan man i virkeligheden nå ud til hele landet”, forklarede han mig. Netop vigtigheden af at række ud nationalt blev understreget den sidste dag, hvor Per Hyldgaard afsluttede konferencen med en illustreret prædiken med en udfordring til præsterne om at opfylde missionsbefalingen, hvorefter de modtog forbøn af teamet.

Alle de lokale menigheder i Quidah og omegn stod bag kampagnen sammen med landets kirkeledere. Byen havde ca. 60.000 indbyggere, og oplandet var stort. Derfor var busser sat ind til at hente og bringe mennesker til møderne.
Nazaire Hounkpadode, som var ansvarlig for planlægningen af kampagnen, udtalte efterfølgende: ”Kampagnen har slået alle rekorder. Tidligere events har max. kunnet samle 300 deltagere, så de kristne i byen er meget opmuntrede og er blevet fyldt af frimodighed og tro til Gud. Det er første gang, der har været et åndeligt gennembrud i byen, og fra nu af vil intet blive ved det gamle i Quidah”.
Da jeg hørte denne udtalelse, kunne jeg ikke lade være med at spørge Nazaire, hvordan han kunne være så sikker på, at tingene ikke ville vende tilbage til det gamle. Så forklarede han mig følgende:
”Selv afgudsdyrkerne mærkede det åndelige gennembrud i byen. De gik til borgmesteren for at klage over, at kampagnen havde ødelagt deres voodoo-kræfter. Deres voodoo’er svarer nemlig ikke længere.”

Slaget blev altså vundet i Quidah. Kirkelederne har dog allerede inviteret Gospel Outreach tilbage til Benin næste år, fordi de ved, at der er behov for en tilsvarende kampagne i den nordlige del af landet.

Netop hjemvendt fra Benin er jeg aldeles overvældet over at have været vidne til en Gud-given vision i fuld udfoldelse.
Gospel Outreach har en enkel målsætning om at forkynde det kristne evangelium og træne præster der, hvor behovet er størst. Hvert år afholdes adskillige kampagner i nogle af verdens allerfattigste lande, og resultaterne taler for sig selv. Mennesker kommer til tro på Jesus og bliver helbredt, og ledere bliver udrustet til tjeneste. En af de første dage i Benin hørte jeg Per Hyldgaard udtale, at tjenesten er som Apostlenes Gerninger om igen.
Efter at have været vidne til mirakler hver dag i blot en uge, kan jeg kun være enig. Det er som om, det overnaturlige pludselig er naturligt, som der står, det var for Jesus.
Samtidig har Per Hyldgaard begge ben solidt plantet på jorden, og sjældent har jeg mødt så ydmyg en mand.
Der er ingen tvivl om, at hvis Gospel Outreach skal kunne nå endnu længere ud, vil organisationen have stor gavn af flere partnerskaber – med kirker, erhvervsfolk og enkeltpersoner. Efter det jeg har set, er jeg den første til at melde mig. Og når Gospel Outreach skal til Bangladesh til maj, må jeg bare med igen.
For mere info:
www.gospeloutreach.dk
www.facebook.com (søg på Per Hyldgaard)