Larvens forvandling
I naturen har Gud givet os nogle fantastiske billeder på, hvad der sker i den åndelige verden.
Edith Marie og
Niels Peder Johannesen
Om sommeren lægger sommerfuglen sine æg på en eller anden plante, alt efter hvilken art det er. Når der er gået en uges tid, bliver ægget til en larve. Den er ulækker og klodset. Den har nogle kraftige kindbakker, som gør den i stand til at spise af de planter, som den sidder på. Efter en måneds forløb har den så spist sig tyk og mæt og forpupper sig. Den spinder sig ind i en skal, hvor den er fuldstændig dækket til og sidder her, til den bliver til en sommerfugl fuldstændig forvandlet til en af de smukke sommerfugle, som vi glæder os over, og som blot lever af nektar fra blomsterne.
Den er fuldstændig forvandlet ja men den bærer stadig de samme gener hele vejen igennem larvestadiet, til puppestadiet og til sommerfuglestadiet. Det er den samme skabning.
Sådan er det også med os, når vi bliver født på ny.
Sommerfuglen er et billede på, hvad der sker, når vi lader os forvandle og får det nye liv.
Vi er stadig den samme skabning, men vores udstråling, vores måde at tænke og leve på, hvad vi fylder os med, er forvandlet.
Meget af det, vi har i vores kultur, kan vi ikke mere leve af eller med, når vi bliver nye mennesker.
Men hold fast ved det gode, de gudgivne værdier.
I Det Gamle Testamente læser vi om ofringer af dyr til Gud. Disse handlinger var givet dem af Gud, men i Det Nye Testamente står der, at Jesus gav sig selv som offer, og derfor er vores offer, at vi tilbeder ham.
Det gamle blev et billede på det nye, som skulle komme, og de kristne ofrede ikke dyr mere.
Der skete en ændring i deres kulturmønster.
Don Ricardson fortæller i sin bog Evigheden i deres hjerter om en stamme, han besøgte. Når der var fjendskab med en anden stamme, gav de et fredsbarn til dem som tegn på fred og forsoning.
Fredsbarnet var også et tegn på evangeliet om Jesus, som skulle komme, og da dette skete, kom der en ændring i deres kultur deres måde at tænke og handle på.
Paulus blev fuldstændig forvandlet og lykkedes.
Saul tog sin gamle brudte tænkning med sig og mislykkedes.
Det er ikke evangeliet, der skal tilpasses kulturen, men kulturen, der skal tilpasses evangeliet, så vi får en kristen kultur.
Fra bogen Fri af fortiden – Håb for fremtiden af Edith Marie og Niels Peder Johannesen