Mælkedrikkerne fra Rusland
Molokanerne brød med den russisk-ortodokse kirke og blev forfulgt for deres tro. I dag bor mange af dem i Armenien og i USA.Molokanerne gjorde oprør mod den russisk-ortodokse kirke. De blev udsat for forfølgelse, tortur og landsforvisning, og i dag udgør de mindretal i blandt andet Armenien og USA.
Af Rene Hartzner
Medgrundlægger af Mission Øst Armenien-ekspert
Under Ivan den Grusomme (1547-1584) begyndte Matthew Simon Dalmatov at evangelisere i sin familie og i byerne omkring byen Tambov i Rusland.
Dalmatov led senere martyrdøden i et kloster-fængsel. En ortodoks præst dræbte ham. Det var ham, der stiftede molokanerne.
Navnet molokaner er russisk og betyder mælkedrikkende, og det blev først givet dem omkring 1670. Navnet blev givet dem, fordi de kristne molokanere kun drak mælk på landets fastedage, specielt de store fastedage.
Molokanerne omtalte sig selv som åndelige kristne, og de nægtede at adlyde den russisk-ortodokse kirke.
De protesterede så meget mod den, at de kunne kaldes en russisk protestantisk kirkeretning. Molokanerne blev ikke alene udstødt af den russisk-ortodokse kirke. De blev også udstødt af det russiske samfund.
For dengang var det sådan, at var man russer, så var man ortodoks, var man ikke ortodoks, var man en forbryder.
Molokanerne tog afstand fra de ortodokse sakramenter, som dåb i vand som indgang til Guds rige og til det at blive frelst. De troede på frelse alene ved en personlig tro på Gud. De havde ikke præster, for de havde ikke brug for en mellemmand mellem Gud og sig. Derfor blev deres menigheder ledet af ældsteråd.
De tog afstand fra ikoner, helgener, relikvier, kanonisering, stearinlys og kirkebygninger.
Molokanerne var pacifister. De var imod magt under enhver form, selv når det gælder udlejere over for lejere. De hævdede, at alle mennesker var lige. De nægtede at bære våben og at medvirke i enhver form for militærtjeneste.
Molokanerne spiste kosher. Det vil sige, de ikke spiste svinekød, skaldyr eller andre urene fødevarer. Dette er et eksempel på, at de tager Skriften meget bogstaveligt.
Mange molokanere blev dræbt, tortureret, kidnappet, fængslet og/eller landsforvist. I begyndelsen af 1800-tallet forvistes de især til Transkaukasien, Ukraine, Centralasien og Sibirien. I slutningen af 1800-tallet var der mindst 500.000 molokanere i det russiske imperium nogen mener dog nærmere en million.
I 1828 indtog den russiske zar Nikolaj I Østarmenien, der havde været besat af Persien i mange år. Umiddelbart herefter rejste mange molokanere ind i Armenien. De grundlagde byen Dilijan og de store landsbyer Fioletovo og Margahovit.
I dag udgør molokanerne et mindretal i byen Dilijan, men i de to landsbyer bor der udelukkende molokanere. Der er ikke mere end ca. 10.000 molokanere tilbage i Armenien i dag.
Molokanerne taler kun russisk indbyrdes. Deres huse er bygget i russisk stil og i træ, hvorimod armenierne bygger deres huse i sten. De har medbragt birketræer fra Rusland. Det er kun i dette område af Armenien, at der vokser birketræer.
Molokanerne er lysere i huden og håret end armenierne altså de er ægte russere. De fleste mænd lader skægget stå, når de gifter sig. De bryder sig ikke om at blive fotograferet. Er heller ikke begejstrede for turister.
I 1833 blev der rapporteret om udgydelse af Helligånden forskellige steder i Transkaukasien blandt molokanerne. Dette skabte dog splittelse blandt molokanerne. Den del af molokanerne der tog imod Helligånden blev kaldt hopperne og springerne, fordi de hoppede og talte i tunger. Der rapporteres om mirakler på samme niveau som på apostlenes tid. De fik også tilnavnet ny-israelittere.
Efter den første store massakre på armenierne, foretaget af tyrkerne i tiden 1894-96, hvor 300.000 armeniere blev dræbt, fremsagde en mand midt i halvtredserne, Efim G. Klubnikin, en profeti, som han første gang havde haft, da han kun var 12 år gammel.
Han profeterede blandt andet om kommende tider. Om tider, der ville være uudholdelige, at tusindvis af kristne ville blive dræbt, og at tiden til at forlade landet var nu, for snart ville dørene blive lukket, og det ville bliver umuligt at forlade landet – Det Osmanniske Rige.
Kort tid derefter forlod omkring 2.000 molokanere landet, hovedsageligt hoppere og springere, og slog sig ned i USA. I Los Angeles i området Boyle Heights.
De molokanske indvandrere var med til at påvirke vækkelsen i Azusa Street i 1906, pinsebevægelsen. Grundlæggeren af Full Gospel Business Mens Association, Jimmy Sakarian, kommer fra disse indvandrere.
I dag bor der ca. 25.000 molokanere i USA.
