Præster bør involvere unge
En ny rapport fra Aalborg Stift viser, at unge har brug for ægte relationer og plads til engagement.
De fleste unge oplever ikke, at præsten og folkekirken har noget med deres liv at gøre.
Det er den dårlige nyhed i en rapport, som Center for Ungdomsstudier har lavet for Aalborg stift ved at spørge 139 efterskoleelever i Nordjylland om deres holdninger til troen, folkekirkens betydning og forskellige konkrete initiativer i Aalborg stift.
De svar, som rapporten giver, er interessante. Ikke bare for folkekirken i Aalborg Stift, men for alle kristne, som ønsker at viderekommunikere tro til de unge.
For det ikke kun negative, håbløse svar, rapporten giver, selvom den tydeligt viser, at de unge oplever, at betydningskæden er hoppet af for dem, når det gælder folkekirken og tro. Især for dem, som ikke har en personlig troserfaring med fra deres hjem.
Men samtidig viser rapporten, hvornår og hvordan den kan sættes på igen.
– Nok er det sørgeligt, at kæden er hoppet af, men rapporten viser netop, at vi kan være med til at sætte den på igen. Fx når vi laver events, som de unge selv er med til at skabe. Når vi inviterer de unge ind og selv er klar til træde i baggrunden, og når vi giver dem oplevelsen af folkekirken, som rum for et meningsfyldt fællesskab, så kan de ændre deres tilgang, forklarer Mette Tved Hansen, som er Ungdomspræst i Aalborg Stift og medlem af Stiftsudvalget for Unge og Kirke.
I rapporten giver flere af de unge udtryk for, at de har svært ved at se en præst som en relevant samtalepartner. Men samtidig åbner rapporten op for, at der ikke nødvendigvis skal meget til for, at det ændrer sig.
– Efterskoleeleverne giver udtryk for, at de er interesserede i at møde mennesket bag præsten. At vi skal turde træde ud af det rituelle rum og være sammen med dem i deres verden, forklarer Mette.
I rapporten giver mange af de unge udtryk for, at de oplever præsten som en, der taler uden at lytte, og spørger efter en præst, som gør det modsatte, og som fortæller om sin tro ud fra sit eget liv.
Mette har også den erfaring fra en event, hun sammen med nogle unge arrangerede i Hadsten.
– Vi havde en workshop, hvor vi sammen udhulede 100 græskar, og hvor jeg sad der sammen med dem. Så opstod der et rum, hvor vi kunne tale sammen. Også om, hvad de tror på, forklarer Mette, som også har lagt mærke til en anden opmuntrende faktor i rapporten.
– Rigtig mange af de unge, også dem helt uden kirkelig tilknytning, bruger eller ønsker at bruge Fadervor i deres daglige liv. De er interesserede i det konkrete, som de kan tage frem og bruge.
Selvom rapporten redegør for, at mange unge ikke oplever kristendommen som en relevant del af deres ungdomsliv, viser tallene samtidigt, at omkring tyve procent af de unge er interesserede i at afklare deres trosmæssige tilhørsforhold. Og den viser, at selv dem, som ikke føler sig så tilknyttet til kirken, godt kunne finde på at involvere sig i meningsfyldt diakonalt arbejde ud fra kirken
