Nye Impact-volontører ud i Verden
14 frivillige er netop rejst ud til Honduras, Bangladesh eller Filippinerne for at hjælpe børn og unge.
Sidst i januar rejste 14 unge på 19-31 år ud som Impact-volontører og praktikanter i 4-8 måneder til Honduras, Bangladesh og Filippinerne.
De skal arbejde på skoler, børnehjem samt i opsøgende arbejde blandt udsatte børn og unge i fattigdom.
De nye volontører er blevet klædt på til rejsen på
ImpactAcademy – som er Impacts foreberedelseskursus.
Her har de fået undervisning i fattigdom, kulturmøde, konflikthåndtering samt pædagogiske redskaber. Der var også gamle Impact-volontører med på kurset, som kunne dele deres erfaringer med opgaver og udfordring med de nye volontører.
Impacts vision er give, learn, share (give, lære, dele, red.), ved at frivillige tager ud og hjælper på en konkret måde, lærer om fattigdom og fortæller andre i Danmark om børn og unges vilkår i udviklingslande.
I Vivas volontørprogram Impact er målet at mobilisere unge til medansvar og engagement for verdens udsatte børn og unge. Viva er en international kirkelig organisation, der arbejder for børn og unges vilkår.