Fra sygdom til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 8,00 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
– Orla@Udfordringen.dk.

Spørgsmål 1:

Kære Orla Lindskov
Som mangeårig læser af Udfordringen tillader jeg mig herved at henvende mig til dig for om muligt at få et svar. Jeg er en mand i den sidste del af livet, og jeg har i mange år været plaget af gigtsmerter.
Smerterne på grund af gigten er der næsten konstant, da jeg prøver at tage så lidt gigtmedicin og smertemedicin som muligt af frygt for bivirkninger.
Jeg er en trofast kirkegænger i min Folkekirke. Og nu kommer så de oplevelser, jeg gerne vil søge en forklaring på.
Første gang, det skete, var for nogle år tilbage og i forbindelse med, at vores præst lyste velsignelsen i slutningen af gudstjenesten. Mens han gjorde det, forsvandt mine gigtsmerter og var væk i længere tid. Det var underligt, men også en meget glædelig oplevelse. Jeg tænkte dengang ikke videre over det. Jeg opfattede det som en engangs-oplevelse, hvad det jo også var, for der er gået flere år siden.
Men nu er det samme begyndt at ske igen ret tit. Mens velsignelsen bliver udtalt, mærker jeg en meget stærk smerte-lindring, og jeg går endda ofte smertefri hjem fra gudstjeneste. Jeg er faktisk både glad og forventningsfuld, for jeg synes, det bliver mere og mere. Jeg vil selvfølgelig håbe, at det på sigt kan medføre min fuldstændige helbredelse for gigtsmerter.
Kan du eventuelt give mig en forklaring på, hvad det er, der sker under velsignelsen. Har du nogensinde hørt om noget lignende?
Jeg har aldrig fortalt nogen om dette, og når jeg nu skriver til dig, vil jeg gerne have, at mit brev, hvis det bliver medtaget, må være anonymt.
Venlig hilsen
Den anonyme

Svar 1:

Kære anonyme
Jeg har aldrig før hørt om lige det, du fortæller. Men jeg har hørt om mennesker, der har oplevet helbredelse ved blot at være til stede ved en gudstjeneste.
Du skriver, at din oplevelse finder sted under velsignelsen. Jeg vil prøve at give en forklaring, selv om din oplevelse nok dybest set er uforklarlig. Den er et under.
Velsignelsen, du taler om, kaldes den aronitiske velsignelse eller Arons velsignelse. Den lyder således:

”Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!”

Vi vil kun se på, hvad de 3 første ord i velsignelsen rummer:
Det første og vigtigste ord er Herren. Sådan bliver Guds eget navn oversat i det gamle Testamente. Det er altså den almægtige Gud, Herren selv, der gennem ordene velsigner os.
Herren er selv til stede i sit hellige navn, og når hans navn lægges på de tilstedeværende i en gudstjeneste, kan alt godt faktisk ske. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at Herrens navn udtales tre gange.
Derefter kommer ordet velsigne.
Ordet velsigne er efter selve Guds navn det vigtigste af alle ordene.
Ordet velsigne og ordet velsignelse rummer alt det gode, som Gud vil give sit folk, når de søger ham.
Som ordene velsigne og velsignelse anvendes i Det Gamle Testamente, er betydningen trivsel i enhver form, herunder også sundhed. Det betyder frugtbarhed hos mennesker, hos kvæget og på markerne. Det betyder mad, rigdom og gaver af enhver art fra Gud.
Velsignelsen kommer alene fra Gud. Mennesker kan også velsigne hinanden. Men så er det alligevel Gud, der står bag.
Det 3. ord i den aronitiske velsignelsen har også stor betydning, nemlig ordet dig.
Det betyder således, at velsignelsen med alt, hvad den rummer, er rettet mod netop dig, mod den enkelte.
Guds ord og Guds velsignelse er en kraft, der kan virke alt godt. Virkningen viser sig nok der, hvor ordene bliver mødt med åbenhed og tro. Det sker, fordi Gud bor i sin velsignelse. Den specielle Guds kraft i velsignelsen, der rummer lindring af vore smerter, er nok gået ind i din gigt-plagede krop. Den er blevet modtaget.
Måske har det netop noget at gøre med, hvordan velsignelsen bliver modtaget. Hvordan du hører den.
Der er jo nemlig ifølge Jesus flere måder at høre på, læs Mattæus-evangeliet kap. 13, vers 13: ” – de hører og hører dog ikke –”. Det fænomen kender vi nok alle fra forskellige situationer. Der bliver talt; men vi er fraværende.
Jeg håber også, at du under velsignelsen eller på anden måde vil komme til at opleve din fuldstændige helbredelse.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Spørgsmål 2:

Til Orla Lindskov
I din brevkasse læser jeg ofte, at du beder folk om at blive ved med at bede om det samme. For det meste handler det om sygdom. Men også om andre ting.
Jeg synes altid, at jeg har opfattet det sådan, at man kun behøver at bede én gang, så har Gud allerede hørt det. Du skriver også, at man gerne må sende salvedugen tilbage til dig flere gange. Har jeg misforstået noget?
Venlig hilsen
”Nils”

Svar 2:

Kære ”Nils”
Ganske vist siger Jesus, at vi ikke bliver bønhørt for vores mange ord. Men der er alligevel mere i det.
Der findes nemlig i Lukas-evangeliet to mærkelige lignelser. Den første er om enken og den uretfærdige dommer. Den står i Lukas-evangeliet kap. 18, versene 1-8.
I indlednings-ordene til den lignelse står der, at Jesus fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. Og i afslutnings-ordene siger Jesus: – ”Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Denne lignelse er en opfordring til udholdende bøn.
Den anden lignelse med samme tema finder vi Lukas-evangeliet kap. 11, versene 5-10. Den handler om en bedende ven og om ham, der sammen med børnene allerede er gået i seng, og som helst ikke vil stå op igen.
Her slutter Jesus lignelsen bl.a. med disse ord: – Bed så skal der gives jer. I grund-teksten står der faktisk: – Bed og bliv ved med at bede, så skal der gives jer. Altså udholdende bøn. Det er nok værd at bemærke i denne sammenhæng.
Jesus vil lære os, at det nytter at bede, selvom det en tid ser ud til ikke at nytte noget. Gud arbejder nemlig altid for den bedende, selvom vi ikke kan se det med vore øjne. Det er værd at huske.
Orla Lindskov