Israels gas-eventyr en realitet

Efter fire års forventning er naturgas nu begyndt at strømme til Israel fra “Tamar”-feltet i Middelhavet omkring 90 km vest for Haifa og har gjort Israel til et energiproducerende land, hvis indbyggere snart vil nyde godt af lavere elektrictetspriser, samtidig med at Israel er blevet en betydningsfuld international “spiller” som energiproducent.Produktionen fra dybhavsfeltet begyndte kl. 16 lørdag, oplyser det israelske ministerium for energi- og vand-ressourcer. Kort efter starten når gassen frem til en modtager terminal i havnebyen Ashdod gennem en undersøisk rørlinje, via et “offshore”-anlæg i den nærliggende by Ashkelon.

“Tamar”-feltet menes at indeholde omkring 270 milliarder kubikmeter naturgas – og i nærheden er et endnu større felt, “Leviathan”.

Israel vil nu ikke længere være afhængig af energiimport.

Der var noget symbolsk i forbindelse med projektets start netop nu i den jødiske “pesach”-fest til minde om udgangen af Egypten og opnåelse af en tilværelse som frie mennesker efter trældom

Statsminister Binyamin Netanyahu kom ind på dette, da han sagde:

– Dette er er en vigtig dag for Israels økonomi – på denne frihedens festdag tager vi et vigtigt skridt i retning af energi-uafhængighed, til benefice for landet og dets indbyggere.

“Tamar”-feltet er opkaldt efter et barnebarn til Joseph Langotsky, en frentrædende geolog, som først opdagede stedets potentiale i 2010.

Den undersøiske boring nåede ned på en dybde af 5000 meter. Produktionsplatformen rager 290 meter op, og dens vægt, omfattende “benene”, er på omkring 34.000 tons.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Behovet for gasudvinding i Israel voksede i takt med, at gasleverancen fra Egypten til Israel blev saboteret flere gange i de sidste år. Efter revolutionen i Egypten annulllerede Cairo kontrakten med den israelske regering.

Gassen fra “Tamar”-feltet vil kunne dække Israels behov i flere årtier, mens energiudvindingen fra nabofeltet “Leviathan” ventes at vil gå til eksport.

For Israels indbyggere vil iværksættelsen af det store projekt ikke alene medføre lavere priser, men et bedre og renere miljø. Det sparer staten for vældige udgifter til køb af energi.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Projektet er en historisk milepæl på det teknologiske og kommercielle område, siger en af dets hovedmænd, Charles D. Davidson, formand for “Noble” -energiselskabet.