Kærligheden er det største mirakel
Bebiane Bøje lever som associate professor på Jysk
Musikkonservatorium i en verden af selvoptagethed.
Uden Gud-faktoren ville hun ikke kunne få fokus væk fra
sig selv og få hjælp til at elske.- Det er magisk og mirakuløst, at Gud har formået at
holde mig fast midt i denne branche, siger Bebiane
Bøje.
konservatorielivet.
– Jeg er bare mig. Jeg kan ikke være andre. Jeg
tænker ikke så meget over det, men jeg har min tro
med mig alle steder.
Hun er associate professor på Jysk
Musikkonservatorium i Aarhus, og hun elsker sit job,
hvor hun har 20 års jubilæum i år.
– Hver morgen får jeg lov til at møde et ungt
menneske, som kommer ind og sprudler og brænder
for det, de laver. Og jeg får muligheden for at udvikle
på deres musik og talent. Men samtidig er det en
utrolig selvbevidst profession, og jeg har brug for
den modpol, som kirken giver mig, forklarer hun.
Bebiane er 45 år og gift med Peter. Sammen har de
tre drenge på 12, 14 og 18, samt Peters datter på
23. Ud over sit job er hun også ansvarlig for
musikafdelingen i Citykirken i Aarhus. Selvom hun er
et meget rationelt menneske af natur, ved hun, at
hun har brug for Gud.
– Jeg vælger at stå op, jeg vælger at have en familie,
jeg vælger at være aktiv i kirken, jeg vælger at elske,
forklarer hun og pointerer:
– Men jeg kan ikke vælge at elske uden at få det fra
Gud. Når jeg møder hans betingelsesløse kærlighed
og nåden gennem Jesus, kan jeg få blikket væk fra
mig selv. Jeg er meget bevidst om, hvordan jeg ikke
magter kærligheden i egen kraft. Både Paulus og
Kierkegaard og mange andre har understreget,
hvordan vi har brug for hjælp til kærligheden.
vigtigste
På Bebianes kontor, som hun deler med en kollega,
er der total orden. To skriveborde, to computere, en
briks og to stole. Bebiane griner lidt af sig selv.
– Vi har ikke brug for alt muligt pynt her, vi er her for
at arbejde, siger hun med et smil. Og Bebiane har
altid været meget målrettet:
– Jeg har vidst, at jeg ville lave det, jeg laver i dag,
siden jeg var seks år, forklarer hun. Siden er der så
kommet mand og børn til, og med et stort
kirkeengagement ved siden af er der ikke meget
plads til nips og svinkeærinder i hendes liv.
– Jeg har valgt at være rationel og effektiv frem for at
gå og nusse omkring husmorrollen. Heldigvis fik jeg
drenge, så jeg satser på, at de har klaret sig, selvom
jeg ikke var overkvindelig, smiler hun.
– Og så går jeg ikke så meget op i at have et perfekt
hjem. Vi har plads i huset til mange gæster, vi har
frisk luft og stranden tæt på. Ellers er der meget lidt
styr på tingene og ikke meget tid til at se fjernsyn. Til
gengæld spiller vi en masse musik sammen og har et
trommesæt i stuen, forklarer Bebiane, som godt er
klar over, at hun på den måde skiller sig meget ud.
Men hun kan ikke bare skære ned på
kirkeengagementet.
– Det er mig og min mands fælles beslutning at ville i
kirke sammen med vores børn, hver søndag og så
må vi gøre, hvad vi kan for at det bliver en god
oplevelse at være med, forklarer Bebiane, som heller
ikke vil give afkald på sine opgaver i kirken.
– Det er lige så vigtigt for mig som mit job. Og jeg har
vidst lige så længe, at jeg ville det, forklarer hun.
– Jeg har brug for den verden, som en modpol til den
akademiske og rationelle verden, som jeg lever i til
hverdag. Jeg har brug for et lovsangssted. Samtidig
elsker jeg at være med til at skabe en platform for
menighedens tilbedelse og være med til at stimulere
og udvikle et sprudlende og kreativt musisk miljø i
kirken, forklarer Bebiane, som sammen med sit
lederteam koordinerer 37 musikere og sangere
fordelt på 4 bands og 6 lovsangsledere i den store
kirke i Aarhus.
– Det er mentalhygiejnisk vigtigt for mig at være i et
miljø af lovsang, og kirken er for mig et personligt
sted, hvor jeg kan få øjnene væk fra mig selv. Det
har jeg ikke fået mindre brug for med alderen,
efterhånden som jeg er blevet mere klar over livets
mange udfordringer. Og så styrker undervisningen i
kirken også min tro. Jeg har brug for Gud-faktoren i
mit liv og hans nådes-faktor, forklarer Bebiane.
Igen og igen i interviewet vender hun tilbage til
kærlighedens mirakel som det største. Men hun
understreger, at hun også tror på
helbredelsesmirakler.
– Min søster led af en uhelbredelig og kronisk
muskelsygdom, da vi var børn. Hun blev mirakuløst
helbredt ved bøn, hvilket var ret stort for familien.
Jeg har også selv erfaringer med helbredelse, men
det største mirakel er kærligheden.
For Bebiane er troen ikke i en adskilt boks fra
konservatorielivet.
– Jeg er bare mig. Jeg kan ikke være andre. Jeg
tænker ikke så meget over det, men jeg har min tro
med mig alle steder. Hver gang jeg går velforberedt
ind i et undervisningslokale for at undervise en
sangelev, åbner jeg mig samtidigt for Helligånden.
Nu har vi en time, hvor skal vi hen? Nogle vil måske
kalde det intuition, men for mig er det Helligånden,
forklarer hun og fortæller, at hun får god respons på
sin undervisning.
– Mine elever oplever en god balance mellem ros og
kritik og at jeg har en empatisk tilgang til dem og
forstår at stille de rigtige udfordringer, forklarer hun
og er udmærket klar over, at det i andre
sammenhænge blot ville blive kaldt evner.
– Men jeg synes, det er enormt vigtigt at bruge sin
tro og Guds-oplevelse i det daglige, understreger
Bebiane.
Ud over at undervise og lede lovsang er Bebiane
også involveret i et sangteknisk forskningsprojekt
med kendte personligheder, som stadig er meget
hemmeligt. Derudover underviser hun i gospel på
teambuildingskurser, for børn, og hun giver
sangtekniske kurser ind imellem. Desuden har hun
udgivet to cder og er så småt begyndt at arbejde på
en ny, som kommer ud i 2015.
