Sådan startede Udfordringen

Grundlæggeren Jørgen Vium ser tilbage på Udfordringens og Forlaget Scandinavias start for 40 år siden.Jeg husker tydeligt, da jeg kørte ud i Nordhavnen i København for at hente det første nummer af Udfordringen i februar 1973.
Af Jørgen Vium Olesen
Direktør for Forlaget Scandinavia, som indtil opdelingen i 1989
var en del af Udfordringen

Den blev trykt i Norge, da der udkom en norsk og dansk avis samtidig. Vi mente dengang, at der var en økonomisk fordel ved at trykke dem sammen. Men vi fandt hurtigt ud af, at det var meget nemmere, at vi trykte hver sin udgave og samlede stof sammen, som var aktuelt for henholdsvis Danmark og Norge.
Det var spændende at se, hvordan den så ud. Der var ingen af os, der havde prøvet at lave layout før. Dengang klistrede vi spalter, billeder og overskrifterne sammen, side for side, og sendte de færdige layout med posten til trykkeren. Dog hændte det tit, at vi måtte køre til Falster om natten eller tidligt om morgenen, så de kunne gå i gang med trykpladerne kl. 7.00 og trykke avisen.
Vi syntes, at den første avis så godt ud. Den var lidt af et nybrud i det danske kirkelige landskab på den tid, for 40 år siden.

Men den første tanke om at forkynde evangeliet på tryk blev plantet i mit indre nogle år længere tilbage. Jeg havde som den første dansker været med OM (Operation Mobilisation) en sommer i Belgien og Østrig og havde fået mere syn for mission.
Om efteråret skulle jeg på en studietur til Indien med Akademiets Arkitektskole, som jeg havde gået på i 3 år på den tid. Efter en måneds studierejse havde jeg lyst til at blive et år i Indien og deltage i OM’s missionsarbejde. Alt havde lagt sig til rette. Jeg fik et års orlov fra studiet. Kørekort til stor lastbil m.m. var gået i orden et par dage før, vi skulle flyve. Jeg var først 3 måneder i Mombay og byggede et boglager. Derefter 7 måneder i Hyderabad midt i den sydlige del af Indien. Det var en fantastisk skøn tid. Vi arbejdede med forkyndelsen af evangeliet på forskellige måder. Litteratur var en vigtig del af OM’s vision. Det var små hæfter og traktater, men der blev også holdt mange friluftmøder, og der var forkyndelse til store gudstjenester og aftenmøder osv. Back Singh, som vores OM team arbejdede sammen med i Hyderabad, havde på den tid plantet over 400 menigheder i Indien. OM støttede dette vidunderlige arbejde, og overalt, hvor der blev plantet nye menigheder, blev litteraturen en vigtig del af arbejdet, til undervisning, oplæring og uddannelse af forkyndere. ”Herrens tjenere”, som de mange unge blev kaldt, der gik ind i en forkyndertjeneste.

Indien var på den tid sidst i tresserne på nippet til at opleve en kommunistisk revolution. I flere af staterne i det sydlige Indien havde kommunisterne allerede fået flertallet og dermed magten i delstaten. I det fabrikskvarter i Mombay, hvor OM havde sit boglager, distributionscenter for hele Indien, og hvor jeg arbejdede i 3 måneder, var der en del arbejdere på fabrikken overfor, som mødtes hver morgen og aften ved indgangen og råbte kommunistiske slagord. Lenin havde jo sagt: Giv mig de 26 soldater, som alfabetet repræsenterer, så vil jeg erobre verden. Litteraturen var et vigtigt instrument i kommunisternes kamp for at starte en revolution.
Det år i Indien gav Gud mig en vision for litteraturens betydning i arbejdet med at udbrede evangeliet.

Fra starten var formålet at hjælpe mennesker til tro.

Da jeg kom hjem til Danmark, evangeliserede vi om sommeren rundt om i landet i små team. På samme måde som vi havde gjort i Indien. Jeg lejede et folkevogns-rugbrød en sommer, og året efter var vi en større gruppe. Vi gik fra dør til dør, solgte bøger og talte med folk. Vi havde friluftmøder og nogle få aftenmøder. I København havde vi friluftmøder på Strøget hver fredag, ud fra menigheden Kristent Fællesskab, hvor jeg kom. Unge Kristne begyndte også nogle friluftmøder på Strøget. Jeg var på den tid også blevet en del af ca. 10 familier, som dannede: ”Unge Kristnes Komite”. Da jeg senere blev spurgt om at være arkitekt for en ny bygning, som Unge Kristne havde købt, sagde jeg ja til at påtage mig dette job. Jeg sagde min stilling op på den tegnestue, hvor jeg arbejdede, og begyndte opmålingen og projekteringen af Huset i Knabrostrædet. Da huset var færdigt, flyttede min kone Tone og jeg ind på toppen – vi var blevet gift et år i forvejen – og boede nogle år i huset.

Det var i Huset i Knabrostræde, at de første numre af Udfordringen blev til. Jeg gik ind i arbejdet med Udfordringen på grund af de visioner, som jeg tror Gud gav mig igennem det arbejde, jeg havde været en del af i OM i Indien. Udfordringen var samtidig starten på forlaget Scandinavia, hvor de første bøger og plakater begyndte at udkomme nogle år efter – ca. år 1975.
Det første lokale, vi havde som redaktionslokale, var i Projekthus i Magstræde. Der var vi nogle år, hvorefter vi flyttede til Bispegården i Nørregade lige over for Domkirken, Vor Frue Kirke. Efter 10 år her flyttede vi til Nørregade 26, hvor vi havde hele baghuset med 5 etager, og vi var i nogle år op til 32 ansatte på Udfordringen og forlaget.

Jeg fik et job, i nogle år, som arkitekt for Troens Bevis i Norge (Arild Edvardsens arbejde) med en ny mødehal og planlægning af hele Sarons Dals område. Samtidigt arbejdede jeg med Udfordringen, som på den tid udkom 9 gange om året. Den første, der fik løn, var vores sekretær Margit Jensen. Det kunne kun blive til 2.000 kr. om måneden. Senere fik jeg også et månedeligt beløb. Hvordan skal disse penge komme ind? Det var vores kasserer Finn Christensens kommentar. Vi havde ingen penge, og der var ikke andre, der investerede økonomisk i Udfordringen, men vi investerede vores tid og arbejdskraft, de talenter, som Gud havde givet os..

Vi kæmpede altid med underskud i de første mange år af Udfordringens historie. Men heldigvis gik forlagets udenlandske afdeling godt, så underskuddet kunne dækkes ind fra salget til udlandet. Det var først efter, at Henri Nissen og Bent Dahl kom ind som redaktører, og efter at annoncesalget kom rigtigt i gang, at der var overskud i Udfordringen. Uden Guds gaver havde Udfordringen ikke klaret sig. Men Gud ske tak, så har nogle stillet sig til rådighed med de gaver og tjenester, som Gud har givet dem, og derfor er det lykkedes. Og hvem ved, om det helt store eventyr måske er lige om hjørnet.

Det samme må vi sige, når det gælder Forlaget Scandinavia: Hvis ikke Gud havde bygget huset, hvis ikke han havde givet nåde, så ville vores arbejde have været forgæves. Men Gud har givet os nåde, rigeligt til al god gerning, og vi tror at han forsat vil give os nåde fremover.