En større Gud

For nylig begyndte jeg at ”høre Bibelen” på min iPhone. Og jeg fik jeg godt nok udvidet mit billede af Gud…
Det er nemlig lang tid siden, jeg har læst de fem mosebøger i sammenhæng. Og Gamle Testamente citeres jo sjældent i moderne prædikener. Ja, nogle kristne tror åbenbart, at Gamle Testamentes Gud er helt afskaffet.
Og vi kristne bliver da heller ikke frelst og retfærdiggjort på grund af loven, men ved at tro på Jesus. – Men det er ikke en anden gud, vi møder i Gamle Testamente. Det er den samme Gud, som vi møder i Jesus og i Helligånden.
Når jeg alligevel må indrømme, at jeg ind i mellem blev meget stille og lyttende, så er det fordi mosebøgerne også fortæller om Gud som en hellig og frygtelig kraft.
Når jeg fx hørte Moses’ forudsigelse af, hvad der ville ske, hvis jøderne valgte forbandelsen fremfor velsignelsen, så slog det mig, at det jo rent faktisk gik i opfyldelse. For jøderne valgte jo desværre ikke velsignelsen ret lang tid ad gangen. Og da Jesus, deres Messias, endelig kom, så forkastede de ham og dermed igen velsignelsen.

Måske har vi glemt, at Gud også er som en fortærende ild. En gud så mægtig, at bjerget rystede og røg, da han kommunikerede de ti bud til Moses. En jaloux, elskende gud, som ikke kunne udholde sit folks utroskab.
Måske har vi hørt for mange søgervenlige prædikener. Læst for mange bøger, der fremstiller den almægtige som en hyggelig og ufarlig legeonkel. En lommegud…
Men det politisk korrekte gudsbillede, som kun er skabt i vores selvbillede, viser bare en lille del af Bibelens vidunderlige Gud. Og det velmente, humanistiske gudsbillede kan desværre ikke frelse os fra fortabelsen.
Derfor er det godt, at vi kan vende tilbage til Bibelen og studere, hvordan vores Gud gennem historien har åbenbaret sig. Hvad han har kommunikeret om sig selv.
Gennem det samlede billede forstår vi, at drivkraften hele vejen er en ufattelig godhed. Men vi må forstå helligheden, vreden og jalousien, for rigtigt at fatte dybden af hans stærke, passionerede kærlighed – så vi ikke bliver overfladiske og ligegyldige med Guds store nåde.
For det var netop dén gud, Abrahams Gud og Moses’ Gud, som ofrede sig selv på korset og blødte ihjel for at redde hver enkelt af os.
Hans kærlighed er som en ild. Og vi skal lade denne rensende ild brænde i os.

Af redaktør Henri Nissen