Kerry: “Blot to år tilbage til at slutte fred”

USA’s udenrigsminister John Kerry siger, at israelere og palæstinensere blot har to år tillbage at slutte fred – “derefter vil vinduet være lukket”, som han udtrykte det.Han har i Repæsentanthusets udenrigskomite sagt, at han er forpligtet til at få parterne til at komme ud af dødvandet, som har eksisteret i de sidste fire år, efter over seks årtiers konflikt.

Kerry tiføjede imidlertid, at han såvel hos israelske som palæstinensiske ledere havde fornemmet en seriøs indstilling, og at målet nu er at forvandle denne til handling.

Han sagde, at alle han har talt med under sin nylige Mellemøstrejse er bekymret over “timing’en”, og at det er ved at blive en hastesag.

Kerry ventes snart at ville afsløre detaljer af en plan om at forbedre palæstinensernes økonomi i håb om, at dette vil bidrage til, at palæstinenserne vender tilbage til forhandlingsbordet.

Han talte imidlertid også om mistroen på begge sider – at den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, “langt nede ikke er overbvist om, at statsminister Binyamin Netanyahu og Israel nogensinde vil give dem en stat”, og at “israelerne på den anden side ikke er overbevist om, at palæstinenserne og andre nogensinde vil give dem den sikkerhed, de behøver”.