Lapid vipper Netanyaf pinen som”mest indflydelsesrig”

Israels nye finansminister, Yair Lapid, har vippet statsminister Binyami Netanyahu af pinden blandt verdens 100 mest indflydelsesrige personer.
Det er det prestigefyldte amerikanske blad, “Time Magazine”, som har anbragt Lapid på denne ærespost på bekostning af Netanyahu – som var på listen sidste år og forrige år.

Lapid var for nogle måneder siden ret ukendt uden for Israel, men overraskede alle ved at opnå 19 mandater ved det sidste knessetvalg. Hans parti, Yesh Atid” (“Der er en fremtid”), blev det næststørste i parlamentet.

Time skriver om dets valg af Lapid:
– Hvis verden i almindelighed ser på Israel ved landets konflikt med palæstinenserne, personificerer Lapid nationens beslutsomme, indre fokus. Han efterkom sine løfter om en ny politik, en protestkandidat fra center. Han var forkæmper for økonomisk retfærdighed for en glemt mellemklasse. Efter at have forbløffet de herskende partier, overholdt han sit løfte om “en ny politik”, modsatte sig Netanyahus lokketoner og skabte en regering uden Israels magtfulde religiøse partier.
– Lapid er forfatter, dramatiker, skuespiller, musiker og klummeskriver, hedder det i afsnittet om Lapid i Time’s artikel. Han passer til at være finansminister, men siger, at han forventer at slå sin nuværende boss, Netanyahu – hvis denne lader sig opstille – ved næste valg og blive statsminister. Han har allerede knejsningen.

Dov Lipman, der er et fremtrædende medlem af Lapids parti, siger:
– Jeg vidste, at det blot ville være et spørgsmål om tid, før det internatioale samfund anerkender Yairs vision og ledelse
“Time”s liste over de 100 mest inflydelsesrige personer i verden blev offentliggjort for første gang i 1999.