Min egen forkælede tilværelse
Jeg er 20 og midt i mit sabbatår, hvor jeg som størstedelen af mine jævnaldrende er ude for at udfordre livet og al vant kendskab. Jeg valgte at søge mine udfordringer som volontør i Bangladesh.
Efter en uges kulturlæring og sprogskole i Dhaka satte vi kursen mod nord og vores nye hjem. Et af de første mennesker, jeg mødte her, viste sig at blive min daglige påmindelse om, hvor godt stillet jeg er. Min påmindelse hedder Dipdi og er ansat af projektet til at lave mad, gøre rent og vaske tøj.
Dipdi kommer fra en fattig familie, der bor i en lerhytte med et værelse. Jeg selv bor på en stor gård, hvor jeg har et værelse kun til mig selv og mine ting. Vores gård huser i nærheden af 200 køer, hvor Dipdis familie ejer en eneste ko. Dipdi blev gift som 14-årig og mor som 15-årig. Da jeg var 14 år, var min største forpligtelse, at jeg skulle passe min skole. Dipdi har gået i bengalsk folkeskole indtil. 3 klasse og har aldrig haft engelsk. Jeg har haft mange gode skoleår, hvor jeg har haft engelsk på højniveau, fordi jeg havde muligheden for det.
Dipdis mand er desværre død, og fordi hun ingen uddannelse har, bor hun og hendes søn hos hendes forældre. Det er fint lige nu, men når forældrene dør, er der ingen til at tage sig af dem. Der er intet offentligt system, som sikrer, at hendes søn kommer i skole eller får mad hver dag.
At gifte sig igen for at blive forsørget er heller ingen mulighed, da Dipdi er hindu. Hindu-enker skal være i sorg resten af livet. Det mest slående af det hele er, at Dipdi kun er 21 år! Vi er jævnaldrende, men vores liv er vidt forskellige. Det slår mig dagligt, hvor forskellige vores situationer er, men også at betydningen af Dipdis navn lys giver god mening. Lyset skinner igennem hendes smil, personlighed og overskud.
Hun fortalte os fx over aftensmaden i dag, at hun synes, vi er meget søde. Hun har overskud til at flette vores hår, altid smile og passe på os, der er langt væk fra vores vante luksusrammer og rammes 
af refleksioner over vores forkælede tilværelse.
Af Gitte Hjul Andersen
Udsendt som volontør af Impact
