Show af kamphelikoptere indledte Israels uafhængighedsdag
Israels 65. uafhængighedsdag blev fejret idag overalt og indledtes med en overflyvning af en eskadrille kamphelikoptere – og så fortsatte det store program.
Imorges var præsident Shimon Peres vært for dagens hovedbegivenhed, en reception i præsidentens residens i Jerusalem, hvor Peres viste sine evner som sanger ved at synge fælles med entertainer Keren Peles.
Statsminister Binyamin Netanyahu sang med Idan Amedi, generalstabschef Benny Gantz med Sharon Kidushin og forsvarsminister Moshe Ya’alon med Hagit Yaso.
Peres havde valgt sangen “Jeg ønsker”, og han sagde til sin medsanger, Keren Peles:
– Jeg mindes ikke nogen festdag gladere end denne. Jeg ser folk, som er stolte over sig selv og elsker nationen,og det gives der udtryk for overalt i medierne. Jeg valgte sangen “Jeg ønsker” fordi den afspejler håb. Tingene er ikke altid gode for det jødiske folk, men det er aldrig tilfreds – det ønsker altid at stræbe efter noget bedre.
Generalstabschef Gants inspicerede derefter 120 fremragende soldater, og så talte Peres til dem og sagde:
– Jeg er stolt over at gøre honnør for Jer ved indledningen af vores nationale helligdag. Nationen er velsignet med, at dens soldater elsker den, og nationen elsker dem tilbage. En brændende kærlighed, der går videre fra generation til generation. Det glæder mig at se Jer her, og vise det israelske militærs menneskelige og sociale mangfoldighed – det er en imponerende smuk regnbue.
Uafhængighedsdagen slutter med, at Peres holder en reception for udenlandske diplomater stationerede i Israel og med en sammenkomst i Jerusalems kongrescenter, når Israel Prisen for 2013 vil blive tildelt en række fremtrædende israelske mænd og kvinder. Sidste punkt på programmet er Den internationale Bibelkonkurrence, der afholdes i Jerusalem Teatret.