Debat
I Kristeligt Dagblad den 25. april stiller cand.theol. Ole Madsen i et indlæg spørgsmålet: Hvordan får vi lært at leve med et seksuelt begær, der ikke udmønter sig i uværdig omgang med vore medmenensker?
Begæret har siden Adam og Eva været uordentlig på grund af synden og behøver derfor de rammer, som ægteskabet mellem en mand og kvinde skaber.
Seksualiteten har altid haft brug for de rammer som kristendommen formidler, hvilket bevirker, at begæret kan udleves under trygge forhold i et monogamt forhold og ikke på et bordel, som er nedværdigende for begge parter og derfor bør forbydes.
Gennem et forbud mod prostitution er samfundet medvirkende til at give et signal om, at sex hører ordnede forhold til og ikke kan udbydes som en salgsvare. Ved samme lejlighed kan folketinget forbyde pornografien, da den ligeledes er medvirkende til at fremme en løssluppen sexualitet, der ofte har kriminelle følger i kølvandet.
At slippe begæret løs uden rammer og disciplin er vor tids svøbe og rammer os alle.
Pastor Benny Blumensaat
Kirkegade 58
6700 Esbjerg
Er kirkens Kierkegaard-fejring på grænsen af et flop?
Kierkegaard så jo på statskirken som et “Sansebedrag”, der gør alle døbte danskere til gode kristne. Kirken så i S.K. en nærmest gal mand. Samme kirke hæver ham nu i 200 året for hans fødsel til skyerne.
S.K.´s sprog og unikke eksistensanalyser skrives der dybsindigt om, men hans profetiske vækkerrøst om besindelse og personlig stillingtagen til Kristus synes man bekvemt at overhøre.
Kierkegaard slog til lyd for at “gjøre al Christendoms Forkyndelse til privat Praxis”, hvad han godt vidste ville være umuligt, men han så noget hyklerisk i, at statsreligionens forkyndere strengt taget ikke behøvede nogen selvoplevet kristendom, hvis de blot kunne “docere” religionen nogenlunde fejlfrit – og med staten som beskytter.
Men nu, post festum, er det profet-udgaven af Søren Kierkegaard med evangeliet i hverdagsklæder, jeg efterlyser. For jeg tror, det var det, han ville – frem for alle mulige forskningscentre.
Jeg håber og tror, at dette allerede sker på et upåagtet plan i øjenhøjde, og det ville glæde S.K. mere end noget andet. Og vor Herre ville utvivlsom sige Amen!
Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved
Hvis man har fulgt den senere tids tv-dokumentarudsendelser om Anden Verdenskrig, har man fået et rystende indtryk af den nød, der herskede i Tyskland på alle områder i de sidste krigsår. Det er forståeligt, at Danmark for de tyske soldater blev “flødeskumsfronten”.
Nogle af de seneste, særdeles interessante dokumentarudsendelser havde netop titlen “Flødeskumsfronten”. Det var gribende og bevægende at se tyske veteraner besøge de steder i Danmark, hvor de havde opholdt sig som soldater, og høre dem fortælle om deres oplevelser blandt danskere.
Bagerforretningerne var uden tvivl de forretninger, som var mest tillokkende for soldaterne, men forståeligt nok var der mange handlende, der ikke ønskede tyske soldater som kunder og kort og godt afviste dem, når de kom ind for at købe en af de flødekager, som de havde udset sig i butiksvinduet.
At deres skuffelse var stor, når de måtte gå igen uden den kage, de havde glædet sig til, oplevede jeg engang et eksempel på. Jeg var selv gået ind til vores sædvanlige bager for at købe en kage. En tysk soldat stod og pegede på en kage i vinduet, men den unge ekspeditrice, som efter al sandsynlighed af sin chef havde fået besked på ikke at sælge til tyskere, rystede på hovedet og sagde kort og bestemt: “Nej!”
Jeg husker tydeligt den, ikke helt unge unge, tyske soldats skuffelse, da han forlod butikken.
Krigen har mange ansigter – ikke altid lige menneskelige. Der er situationer, hvor man må erkende, at der bag ens fjende er et menneske – et medmenneske.
Men jeg har heller aldrig glemt, at min bror, da han var blevet arresteret af tyskerne i Aalborg, blev pryglet, til han besvimede.
Ikke desto mindre tror jeg også godt, han kunne have undt den tyske soldat den flødekage dengang for længe siden!
Med årene kom min bror til den erkendelse, at “krig løser ingen problemer, men skaber kun nye”, og at “der er øjeblikke, selv i en krig, hvor man må se bort fra fjendskab og kun kan møde hinanden som menneske til menneske”.
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Aarhus C
Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Obs! Max 200 ord.
Red. forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.
