Kritik af pris til indonesisk leder

En amerikansk stiftelse har valgt præsident Susilo Bambang Yudhoyono som ’Verdens statsmand’ for at have udvist religiøs tolerance. Men både kristne og muslimer protesterer.

Den 6. maj protesterede 50 kristne og muslimer sammen mod, at en amerikansk stiftelse vil hædre Indonesiens præsident for religiøs tolerance.

En talsmand for kirkerne i Indonesien hævder, at Yudhoyono snarere burde kaldes ’præsident for intolerance’, fordi han vender det blinde øje til undertrykkelse af religiøse minoriteteter i landet. Derfor afleverede omkring 50 kristne og muslimer en protest mod udnævnelsen til den amerikanske ambassade den 6. maj.
I Indonesien er kristne kirker blevet lukket eller jævnet med jorden, kristne har fået forbud mod at holde gudstjenester og minoritets-grupper blandt muslimerne er blevet angrebet, siden Yudhoyono kom til magten i 2004. Derfor beder minoritetsgrupperne stiftelsen genoverveje udnævnelsen af præsidenten.
Stiftelsen Appeal of Conscience Foundation blev oprettet i 1965 og har hovedsæde i New York. Den kalder sig en “tværreligiøs koalition af forretningsfolk og religiøse ledere, som fremmer fred, tolerance og konfliktløsning af etiske problemer”.
Den årlige pris som ”Verdens statsmand” er tidligere blevet tildelt Canadas premierminister Stephen Harper, Sydkoreas præsident Lee Myung-bak, Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy, og Storbrittaniens premierminister Gordon Brown, oplyser Åbne Døre.
Bodil