Mindst 100 syriske soldater formodes dræbt under Israels sidste angreb

Noget af det vigtigste i en arabers tilværelse er, at han ikke “mister ansigt”, men nu er Syriens præsident Bashar Assad ved at være i den situation, idet han endnu kke har reageret på to israelske flyangreb mod mål i Syrien, udført med få dages mellemrum.
Men Assad har andre hensyn at tage end at komme i en direkte militær konfrontation med Israel, hvilket vil kunne koste ham hans stilling. Så vil han hellere vende den anden kind til og prøve at fortsætte kampen mod oprørerne, koste hvad det vil.

Den syriske viceudenrigsminister Faisal Mekdad betegner det sidste israelske luftangreb som en israelsk krigserklæring, men israelerne forventer ikke nogen militær reaktion fra syrisk side, hvilket bl.a. fremgår af, at statsminister Binyamin Netanyahu har besluttet at gennemføre sit fem-dages besøg i Kina og nu er taget dertil, som om Israel har situationen helt under kontrol.

Israel har stadig ikke påtaget sig ansvaret for luftangrebene, men overlader helt til udenlandske medier at orientere verden om situationen.

Hvor stort det sidste israelske angreb var, fremgår af en artikel i den amerikanske avis “New York Times”, der nu har afsløret flere detaljer om aktionen. En læge på det syriske militærhospital Tishreen siger, at mindst 100 soldater blev dræbt og snesevis sårede.

En højtstående syrisk militærperson har til bladet udtalt, at et stort antal syriske elitesoldater er blevet dræbt.
Oprørere, oppositionsaktivister og almindelige borgere siger, at angrebet var rettet mod Den republikanske Garde og varehuse med langtrækkende missiler, samt et militært forskningscenter, der betegnes som Syriens største anlæg for kemiske våben.

Det – formodede – israelske slag var rettet imod et af Syriens bedst sikrede strategiske områder.

Ingen ved, om det israelske angreb er optakten til at vestlige lande, med USA i spidsen, nu omsider griber ind på oprørerenes side i den syriske borgerkrig, som nu er ved gå ind i sit tredje år og, ifølge FN, har kostet 70.000 mennesker livet.

Det israelske angreb menes først og fremmest at have været rettet mod langtrækkende missiler på vej til Hizbollah i Libanon.

Efter et særligt regeringsmøde siger israelske talsmænd, at Israel ikke har nogen interesse i at optrappe situationen i nord, og det israelske udenrigsministerium forbereder sig nu på en byge af fordømmelser for de påståede angreb mod Syrien.

Imens man afventer en eventuel syrisk reaktion har Israel styrket dets militære beredskab i nord og sendt “Iron Dome”missilbatterier til særligt udsatte områder.

Sikkerhedsberedskabet er blevet skærpet i israelske ambasader og andre diplomatiske missioner verden over, af frygt for gengældelse fra Hizbollahs side.

Rusland har udtalt, at det fordømmer de israelske angreb, at det er dybt bekymret over dette og siger advarende, at sådanne angreb er “uakceptable” og en “skamløs overtrædelse af international lov”.

Israel er mest bekymret for reaktionen fra Rusland, som tidligere har fordømt Israel for påståede angreb mod Syrien.
– Det er muligt, at Moskva ikke siger noget denne gang, eftersom intet russisk udstyr menes at være blevet ødelagt, siger en talsmand for udenrigministeriet. Men hvis russerne kan kritisere os på amerikanernes bekostnig, vil de gøre det. Skønt England har støttet Israel for dets ret til at forsvare sig selv, er det stadig uklart, hvordan vestlige europæiske lande, især Frankrig og Tyskland, vil stille sig.

Ifølge diplomatiske kredse er det internationale samfund tilbageholdende med at intervenere i Syrien, til trods for de store tabstal og af frygt for at situationen vil blive værre.

USA er stadig hovedspilleren i den internationale arena.