Paven accepterer Peres´ invitation til at besøge Israel
President Shimon Peres har på et møde i Vatikanet indbudt pave Francis til at besøge Israel, og paven accepterede indbydelsen “med glæde”.
Det vides endnu ikke, hvornår besøget vil finde sted.
Paven sagde, at han håbede at komme til Israel snarest muligt.
– Jeg har lært optimisme af dig, sagde paven til Peres – du er en ispiration for mig.
– Ikke blot jeg men hele landet Israel afventer dit besøg, sagde Peres ved afslutnigen af deres møde i Vatikanet apostolske palads.
Peres, der er en af de første verdensledere, som har været i audiens hos paven, sagde:
– Israels indbyggere anser dig for at være en leder for fred og good will. Jo snarere dit besøg finder sted des bedre i disse dage, hvor en ny mulighed er ved at blive skabt for fred. Dit besøg vil kunne bidrage betydeligt til øget tiltro til fred.
Peres sagde til paven, at hans ledelse har skabt en ny ånd af håb om fred på et tidspunkt, da religiøse ledere i Mellemøsten går ind for terror og blodsudgydelse.
– Vi har alle en forpligtelse til at stå op og sige højt og klart, at Herren ikke har givet nogen myndighed til blodsudgydelse, sagde Peres.
Paven – tidligere ærkebiskop Jorge Mario Bergoglio, Argentina – talte om sin plan for et internationalt fredsmøde, med deltagere af åndelige ledere fra mange trosretninger, som vil henstille til en afslutning af vold.
I sit påskebudskab har paven allerede appelleret til fred mellem israelere og palæstinensere.
Han har også udtalt sig i stærke vendinger om nødvendigheden af at bekæmpe antisemtisme.
Paven er kendt for sine tolerante synspunkter og sympati over for jøderne.
– Antisemtisme går imod kristendommens sande ånd, sagde han til Peres.
Peres og paven var enige om en politisk løsning på borgerkrigen i Syrien. Peres sagde, at regionens største problemer er sult og fattigdom, politisk ustabilitet og arbejdsløshed.
Ved afslutningen af audiensen overrakte Peres paven en særlig indbundet bibel.
Peres havde også en audiens med den tidligere pave, Benedict XVI, der – ligesom sin forgænger Johannes Paul II – har besøgt Israel, og han mødtes med Vatikanets statsminister, kardinal Tarcision Bertone og Itaiens statsminister, Enrico Lette.
I sin samtale med den italienske regeringschef talte Peres om stramning af sanktioner mod Iran og sagde, at faren ved kemiske våben i Syrien også svæver over Europa, ikke blot over Israel.