Hamas hænger to palæstinensere – var det efterretningsfolk?
Hamas i Gaza-striben oplyser idag, at det har hængt to Gaza-mænd dømt for spionage for Israel, og man spørger uvilkårligt, om de mon tilhørte det efterretningsapparat, der har muliggjort israelske militæroperationer.
Man vil ikke få noget direkte svar på dette. Emnet hører hjemme i en tåget, hemmelighedsfyldt verden.
I en meddelelse om eksekveringen af de to mænd hedder det, at de har spioneret for Israel i over et årti. Det er de første, der blev henrettet, siden afslutningen af en månedlang amnesti for stikkere i april.
Begge mænd, i slutningen af 40-års alderen, var anklaget for at have tilstillet Israel informationer om beliggenheden af militærposter, regeringskontorer og våbenværksteder, som senere blev angrebet af israelske kampfly.
Ialt 16 palæstinensere er blevet henrettet i Gaza for spionage, siden Hamas overtog magten i området i 2007, oplyses det.
Ifølge menneskerettigheds-aktivister krænker disse eksekveringer palæstinensisk lov, hvori det hedder, at sådanne sager skal behandles af præsident Mahmoud Abbas, men Hamas anerkender ikke den vestligt-støttede Abbas for at have nogen mydighed i Gaza.
For et år siden skal palæstinensiske gueriljasoldater have dræbt seks påståede informationsmeddelere, der var blevet grebet på fersk gerning, ifølge en sikkerhedskilde, der citeres af Hamas’ Aqsa-radiostation.
Dette fik Hamas’ vicepolitibureauchef, Mousa Abu Marzook, til at placere en meddelelse på sin Facebook-side, hvori han fordømte henrettelsen af de seks mænd. Han krævede, at de, der stod bag denne handling, skulle retsforfølges.
– Den måde disse kollaboratører blev dræbt og billederne efter deres død er helt uakceptabelt, skrev han. De ansvarlige må anklages. Dette må aldrig ske igen.