Hvem sagde kulturimperialisme
Danmarks udviklingsminister roser sig i en pressemeddelelse af en sejr i EU. Det store fremskridt er, at det nu er nedfældet i EUs udviklingsmål efter 2015, at EU skal kæmpe for abort og bøssers rettigheder.
For Christian Friis Bach (Radikale) og andre progressive politikere er det en sejr. Han er jo nemlig udviklingsminister, og den slags kan bruges til at pådutte ulandene den nye vestlige moral. For når vi i Vesten står med vores milliarder, hvad skal de fattige så gøre?
Men hvem sagde kultur-imperialisme?
I gamle dage, hvor missionærerne var de første til at hjælpe de fattige i ulandene, blev kirken belært af de kulturradikale (som fx Poul Henningsen med sangen: Det er næsten for meget) om, at vi ikke måtte pådutte de fattige og underudviklede mennesker vores kristne moral.
Mens missionær som William Carey fx var med til at få enkebrændinger forbudt i Indien, var de verdslige politikere og kolonimagterne mere optaget af at udplyndre ulandene.
Men på grund af kristen påvirkning blev først slaveriet afskaffet, og derefter også koloniherredømmet. Som samfundets samvittighed blev der også givet ulands-bistand efter 2. verdenskrig. Og det blev en bistand, der var renset for kristen påvirkning, som var kulturimperialisme.
Men de senere år har kulturradikale folk forsøgt at udnytte ulandsbistanden og de internationale organisationer, som FN, til at fremme deres egne politiske mål.
Det fremstilles altid som fremskridt og rettigheder. Der tales ikke om de hundredtusinder af ufødte børn, der nu skal fjernes ved abort, men om kvinders ret til at gøre det. Og når man vil pådutte ulande med en helt anden kultur det vestlige bøsse-samliv, så fremstilles det også som frihed og ret til at vælge deres egen seksualitet.
Men disse rettigheder er i virkeligeheden en bekæmpelse af de oprindelige kristne værdier og af ulandenes egen kultur, næsten uanset hvilken religion, de har i ulandene.
Det er moderne kulturimperialisme. Og det er 
urimeligt, at vi ikke lader ulandene selv demokratisk bestemme deres fremtid.
Af redaktør Henri Nissen
