Livni og Kerry skal afholde nyt møde om fredsprocessen
Den afsporede palæstinensisk-israelske fredsproces ventes at få en ny chance for at komme op på skinnerne, når justitsminister Tzipi Livnin – ansvarlig for forhandlinger med palæstinenserne – vil have en ny intensiv drøftelse om dette med udenrigsminister John Kerry i Washington.
Livni er officielt taget til USA for at tale på et møde i “American Jewish Committee’s Global Forum”, men højt på hendes uoffcielle dagsorden for hendes USA-besøg er en samtale med Kerry.
Kerry skal også tale til forsamlingen og berette om sine bestræbelser på at få de to sider til at vende tilbage til forhandlingsbordet.
Livni og Kerry har mødtes fire gange i løbet af de sidste to uger, og han har også været i nær kontakt med palæstinensiske ledere, men hidtil har bestræbelserne ikke lykkedes med at finde frem til en formular, der kan tilgodese begge parters interesser.
Kerry tror imidlertid fast på, at dette vil lykkes, og han har vist sin vilje ved at have været på pendulfart mellem parterne, ved flere besøg i Mellemøsten og hans næsten daglige telefonkontakt med de to siders ledere.
I løbet af weekenden har han to gange telefoneret til palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, og en fremtrædende palæstinensisk kilde sig om, dette, at Kerry har lagt “et voldsomt pres” på Abbas for at få denne til at opgive sine forhåndsbetingelser for en genoptagelse af fredsdrøftelserne.
Abbas har beklaget sig over, at den amerikanske regering presser ham til at vende tilbage til forhandligsbordet, uden betingelser.
Ifølge en palæstinensisk kilde er det ikke lykkedes Kerry at sikre et israelsk tilsagn om at standse bosættelsesbyggeri og acceptere før-1967 grænserne som den fremtidige grænse mellem Israel og en palæstinensisk stat.
– Presset bør være mod Israel, ikke mod Abbas, siger kilden. Hvis Kerry ikke kan overbevise Israel om at ændre dets politik og praksis, så er det hans problem – ikke vores.
En israelsk kilde siger, at Israel ønsker, at Kerys forehavende skal lykkes for ham og tilføjer, at Israel håber, at palæstinenserne ikke vil trække sig ud “i det sidste øjeblik”.
– Vores forhandlingsteam er parat, siger denne kilde.
Kerry har to gange i løbet af to uger ringet til statsminister Binyamin Netanyahu for at give udtryk for USA’s mishag med israelske planer om nyt byggeri i bydelene Ramot og Gilo i Øst-Jerusalem.
Israelerne siger til dette, at offentliggørelsen om dette byggeri ikke var ny, men var blevet meddelt for otte måneder siden og nu gentaget ved et nyt licitationsudbud.
Palæstinenserne er meget pessimistiske om chancerne for en genoptagelse af fredsdrøftelser og menes at ville forny deres ensidige bestræbelser på at opnå anerkendelse i FN
De skal have have givet Kerry den 7. juni som deadline for at forelægge en plan om at genoptage forhandlinger med Israel.