Server goodbye

”Rigtige mænd laver ikke backup!”
– men de græder meget.
Ukendt vismand.

I tirsdags havde jeg planlagt at møde sent på arbejde, men klokken var ikke meget over otte, før kollegerne var i telefonen. Serveren stod og peb skingert, så de var tæt på at gå fra forstanden, og de kunne ikke få forbindelse fra deres computere. Da vi ikke har råd til en tekniker, er det som regel mig, der kravler rundt på alle fire under skrivebordene. Det er et støvet job.
Det lykkedes at få serveren op at køre igen, selv om den ind i mellem peb sin skingre lyd, men dagen efter var der et voldsomt tordenvejr, hvorefter serveren var som hjernedød.
Jeg ringede til en tekniker, som engang installerede en supersmart backup, hvor fem harddiske kører i såkaldt raid. I princippet skulle de kunne gendanne sig, selv om en af harddiskene sætter ud. Men i praksis kunne vi ikke komme til den, fordi serveren var død.
Da teknikeren ikke havde tid før engang i næste uge, var vi nødt til selv at gøre noget. Vi prøvede at udskifte den ene harddisk, købte et kort, så backuppen kunne tilsluttes en anden server, osv., osv. Der var ikke noget, der rigtigt virkede.
Da avisen jo skulle ud, slæbte jeg torsdag morgen udstyret ned til et IT-værksted. De havde tid – om fire dage! Så jeg måtte betale for at komme foran i køen. Og til ingen nytte, for det viste sig, at det meste var brændt af, lige fra motherboard til porte til backup. De mente, det var et lyn. Vi har ellers en såkaldt UPS til at opfange den slags overspænding, men den sov vel.
Alt var som sagt ødelagt. Det ville være næsten umuligt at lave en avis denne uge.
Men som en ekstra sikkerhed til den slags ekstreme situationer, hvor både server og backup går død, havde jeg hjemme en fjern-backup over nettet. Nu kunne vi genskabe det hele fra den – troede vi. Det viste sig nemlig, at den backup var stoppet engang i begyndelsen af juni… Hjælp!
Til alt held havde jeg i de timer, hvor serveren fungerede midlertidigt under pibende protest, gemt siderne fra uge 26 og 27 på min egen computer. Så det er derfor, at du denne uge alligevel får en nogenlunde normal avis, og ikke en masse blanke sider. Men der var panik, og jeg havde ild i rumpen. For jeg skulle være færdig med hundredvis af opgaver, før jeg rejste til Grønland i mandags!
Så når du læser dette, sidder jeg nok på en isflage deroppe – og køler lidt af.

Af redaktør Henri Nissen