Kerry bruger Amman som base
Udenrigsminister John Kerry har kastet sig ud i en ny omgang af penduldiplomati mellem israelere og palestinensere og vil nu bruge Amman som base for sit nye fremstød.Han begyndte sit femte besøg i regionen i den jorrdanske hovedstad, hvorfra han koerte til Jerusalem og en arbejdsmiddag med statsmminister Binyamin Netanyahu. Idag vendte han tilbage til Amman for at møde præsident Madmoud Abbas.
Indimellem har han haft en samtale med Jordans kong Abdullah II om Syrien-situationen og Mellemøst-fredsprocessen.
I et interview med den London-baserede pan-arabiske avis “Asharq al-Awsat” har Abdullah sagt, at svindende fredsmuligheder vil få det israelsk-palestinensiske forhold til at exksplodere på en måde, der vil -overgå de arabiske “vår”-protester, og at borgerkrigen i Syrien vil kunne antænde en regional sekterisk konflikt, “medmindre globale magter snart bidrager til at få gang i fredsdrøftelser”
– Hvis palestinenserne mener, at de har nået et dødvande i forholdet til israelerne, vil de kunne starte en revolte i stil med den arabiske vår, sagde han.
Jordan er dybt berørt af borgerkrigen, som nu har krævet over 100.000 menneskeliv og medført, at over 500.000 syriske flygtninge befinder sig i Jordan.
Abdullah udtalte sig inden Kerrys ankomst til Mellemøsten.
Ingen offentlig omtale
Kerrys kardinalrolle har været og er, at han ikke vil tale offentligt om detaljer. Så det er svært at
vide, hvad han gør.
For ham har en genstart af fredsdrøftelserne en høj prioriet. Det forekommer, som om han prøver at opnå enighed om grænserne for en palestinensisk stat og en forståelse af Israels sikkerhedskrav.
Netanyahu har til Kerry sagt. at Israel ønsker en klar amerikansk forpligtelse til, at en palestinensisk stat bliver dem demilitariseret og ikke bliver base for at indlede angreb mod Israel.
Diplomatiske observatører af Kerrys mission siger, at han er “overraskende nær” ved at få parterne tilbage til forhandlingsbordet.
Han har fået begge parter til at gøre indrømmelser. Israelerne har afholdt sig fra at give meddelelser om nye bosættelser – og palestinenserne fra at tage deres sag til FN.
For israelerne burde det være fristende ikke blot at opnå en to-statsløsning, men en 22-statsløsning
(Den arabiske Ligas medlemmer) og tilmed en 57-stats løsning, hvis man tilføjer de andre muslimske lande i orgaisationen “Organization of Islamic Coopdration”.
Keerys anden “lokkemad” har været en økonomiske bistandsplan på 4 milliarder dollars for Vestbred-området og Gaza-striben. Den er blevet udformet af ledende internationale forretningsfolk i samarbejde med “kvartetten” (USA, Rusland, FN OG EU). Planen blev forelagt af Kerry på det nylige møde i Jordan af “World Economic Forum”.