Tilgiv, din tåbe!

Aktiv tilgivelse fostret af gudserkendelse og selverkendelse.Jesus vil have, at vi har et tilgivende indre og en tilgivende praksis.
Af Jørgen Lund
Præst i Fårevejle Frimenighed

Jesus ved, at ondskab kommer, når vi i vores skriftkloge og farisæiske ”fromhed” ser ned på vores medmennesker. Ondskab kommer, når vi tænker ”din idiotiske synder”. Selv drab er resultat af det.
Nu er det jo ikke fordi, der ikke findes idioter. Spørgsmålet er, hvad vi tænker om idioterne. Er det uden medynk? Glædes vi over deres nederlag? Undgår vi dem? Bagtaler vi dem? Behandler vi dem hårdere end dem, der ikke er idioter? Svaret på de spørgsmål afgør, om du har en farisæers retfærdighed eller en kristens retfærdighed.

Hvis du har en kristen tilgivende retfærdighed, så kommer Jesus her med en besværlig praksis. Dengang var der kun et alter. Man har købt offerdyr og vandret måske i dagevis for at bringe sit offer.
Alligevel skal man midt i dette klimaks søge at blive forliget med sit medmenneske, hvor ubelejligt og besværligt det end er. Det gælder ikke bare, når jeg har gjort noget galt, men også når jeg føler, at det er den anden, der har såret mig.
Vi skal ikke vente på, at den anden kommer og beder om tilgivelse. Hvis vi gør det, så sker der ofte ikke noget, for han sidder også i sin (selv)retfærdighed og venter på, at du kommer og beder om tilgivelse.
Tag det fulde ansvar, uanset om du føler, at du kun har 20 % af skylden. Gå hen og sig det, og vær villig til forandring. Spørg dig selv og din modpart: ”Hvordan undgås det i fremtiden?”

En anden forudsætning for, at det bliver en forligelse med dit medmenneske, er tilgivelse. At du tilgiver ham for de 80 % af skylden, som jo ligger på ham. Den tilgivelse kommer som en naturlig følge af erkendelsen af Guds nødvendige nåde og kærlighed.
Uden Guds tilgivelse er jeg fortabt. Jeg er frelst udelukkende på grund af Guds tilgivelse. Måske gør jeg ikke præcis den synd, som mit medmenneske gør, men hvis Gud gjorde mod mig, som jeg gør mod andre, så ville jeg være fortabt.
Jo mere jeg forstår evangeliet om Guds ufortjente tilgivelse, jo mindre kan jeg se ned på mine medmennesker, være vred og være farisæisk utilgivende.
”Okay mister Jørgen, så forstår jeg vist ikke Gud særlig godt, for jeg er vred og såret, og jeg kan ikke bare glemme.”

Tilgivelse er at opgive retten til tilbagebetaling. Når vi føler os berøvet glæde, omdømme, muligheder, tillid, så er tilgivelse, at vi ikke forsøger at få vores fjende til at betale tilbage.
Jesus siger, at vi, når vi står ved alteret, skal tilgive (Mark 11,25). Det betyder, at når vi går til vores modpart, så har vi allerede tilgivet. Vi går ikke for at få lidt tilbagebetaling ved modpartens anger og ved egen (vrede) påtale. Vi går for at genoprette modparten og relationen, for sandhedens skyld, for at hjælpe – ikke for at straffe.
Det betyder, at vi ikke behøver at vente, til vi har en bestemt følelse, før vi tilgiver. Tilgivelse betyder, at vi undlader at handle gengældende. At vi stopper med at søge at genspille episoden i vores indre. At vi beder for vores fjende.

Det skal måske lige nævnes, at man ikke skal presse teksten til at sige, at vi skal opsøge vores medmenneske hver gang. Ofte er det nok at tilgive i sit indre uden at kontakte nogen.
Til gengæld er den anden grøft langt mere advarselsværdig. Kender vi ikke eksempler på mennesker, der er blevet ædt op, fordi de ikke har kunnet eller villet tilgive? Ofte er det mere den utilgivende end skurken, der bliver straffet. Uden tilgivelse kan man blive den, der kastes i bitterhedens, mistillidens fængsel, og man kommer ikke ud, før man har betalt den sidste øre.
Og ydermere, hvis man ikke øver sig på tilgivelsens handlinger, så bliver det svært. Det er kun en lille overdrivelse, at der uden anger og tilgivelse ikke findes et godt ægteskab eller langvarige fortrolige venskaber. Tilgivelse i vores indre og i handling styrker fællesskabet.
Nyd glæden over at se din fjende lide under din tilgivelse. Sådan besejrer du din fjende. Du overvinder det onde med det gode.
Din fjende vil tabe, når du tilgiver ham. Hvis du ikke tilgiver, så vil du få de glødende kul. Hvis din fjende tilgiver dig, så er det win-win. (Rom 12,20)