Stor indvandring fra Frankrig – “situationen er blevet utålelig”
– Situationen i Frankrig er blevet utålelig, siger en nyankommen fransk indvandrer, Sabina Kozirov, 40, der netop er kommet til Israel sammen med 450 andre immigranter fra Frankrig og England.
Israel oplever i disse sommermåneder en stor indvandring fra Vesten. I slutningen af juli ankom 231 nordamerikanske indvandrere med et fly fra New York til Tel Aviv.
Den sidste bølge af franske indvandrere var i fire flyvninger – tre fra Paris og en fra Marseille.
Sabrina Kozirov, der ankom fra Frankrig med sin mand og to teenage døtre, siger:
– Vi indvandrede til Israel af hensyn til vores piger. Vi ønsker, at de skal have en undervisning her blandt israelere og jøder. Vi er tossede med Israel og forbindelsen til staten og judaisme. Vores sted er her.
Airliften til Israel var organiseret af indvandrerorganisationen Jewish Agency og Den internationale kristne Ambassade.
I løbet af sommeren ventes 800 indvandrere at komme til Israel fra Frankrig.
Sabrina Kzirov siger, at såvel hun som hendes mand har arbejdet inden for hi-tech, og at de håber at kunne finde beskæftigelse i Israel på dette område. De levede tidligere i Paris.
Hun siger:
– Situationen i Frankrig er blevet utålelig. Der er et stort muslimsk samfund og en barsk politisk kritik af Israel. Derfor foretrækker vi at tage afsted. Her føler vi os hjemme. Det er en opfyldelse af en drøm.
Ialt 800 immigranter ventes fra Frankrig til Israel i løbet af sommeren.
Antallet af franske indvandrere menes at ville nå op på 2500 i løbet af 2013, en stigning på 40 procent sammenlignet med antallet sidste år.