Udadvendt igen!
Der er noget at fejre, når Udfordringen på næste lørdag fejrer sine 40 år som kristen avis i Danmark.
Nogle er ligefrem blevet kristne af at læse avisen. Andre er kommet i kontakt med en levende menighed. Andre er blevet mirakuløst helbredt – fx gennem at deltage i helbredelsesmøder, som de læste om i avisen, eller gennem forbøn via brevkassen.
Men de allerfleste af os er ”bare” blevet opmuntret i troen og bevaret gennem kriser, fordi vi her havde et lille blad med fokus på levende kristendom i praksis.
Vi ville ønske, at der var sket meget mere. Personligt fortryder jeg de gange, hvor vi har medvirket til at sprede mistro og misforståelser om andre kristne. Ofte fordi vi selv var styret af frygt eller bundet af vort eget kirkesamfunds begrænsninger.
Men heldigvis har Gud alligevel gjort en masse godt gennem avisen.
Og der er endnu mere brug for Udfordringen i dag end i 1973. Dengang kom en lille Jesus-vækkelse ind over landet og derefter den karismatiske fornyelse. Kristne i mange kirkesamfund blev vækket og opmuntret. De kristne fik igen frimodighed til at markere sig i samfundet og til at missionere på gaden – og gennem avisen. Og det medførte mange ny-kristne. Desværre stagnerede meget i de kommende årtier på grund af splid og modstand. Sådan er det altid med vækkelser. Men nogle læsere véd, at det dér, de fik begyndt det nye liv.
Vi er nu igen i en situation, som ligner den politiske situation i 1973 – lige efter ungdomsoprøret.
Mange kristne blev dengang klar over, at de måtte have Guds kraft for at klare de enorme udfordringer.
Også i dag begynder kristne at gå ud i samfundet og tilbyde Guds kraft til frelse. Håndfuld efter håndfuld af almindelige danskere opdager, at Gud alligevel findes og interesserer sig for dem. Hvis dette fortsætter, kan det føre til samme jordskreds-begivenheder, som vi oplevede i -70’erne. Hvis vi holder fokus på det vigtigste.
Se på Udfordringen som din mulighed. Brug avisen som en anledning til at tale med andre om det vigtisgte i dit liv.
Vi kan alle dele vores tro med venner og bekendte. Og jo mere, vi oplever med Gud, des mere frimodighed får vi. Jo mere har vi at fortælle om.
