16.000 ufødte blev mindet

På en mark langs med E45 mellem Horsens og Vejle står 16.000 kors. Ét for hver årlig abort i Danmark. Lørdag bankede 400 frivillige dem i jorden.

Klank-klong. Klank-klank-klong. Lyden er næsten metallisk. Lyden af mennesker, der svinger hammeren mod et kors. Hvert menneske kan bare slå ét kors i ad gangen. Et ud af 16000.

Vi befinder os på en stubmark lige uden for Løsning tæt på Horsens. Lige nord for forbrændingsvirksomheden Daka. Lige ved siden af motorvejen.

– Det er stort

Men marken ligner ingen almindelig stubmark. Lange riller er pløjet med få meters mellemrum og marken er fyldt med mennesker i alle aldre. Men især mange unge og især mange mænd. Der er en speciel stemning. Højtidelighed, arbejdsomhed, begejstring og sorg står tæt op af hinanden. Det er en særlig dag.
Lørdag den 21. september 2013 mødtes over 400 mennesker på netop denne mark for at rejse et mindesmærke over de mange ufødte, som i 40 år har måttet lade livet i Danmark, til glæde for kvindens ret.
Anti-abortorganisationen Retten til Liv stod bag arrangementet.
– På den ene side er jeg meget begejstret og glad. Det er måske mærkeligt, når vi rejser noget så sørgeligt som kors. Men glæden over den store opslutning er stor – det er virkelig fantastisk. At opleve den gejst, som mennesker kommer med.
– Samtidig synes jeg, at det er meget stort, det der sker i dag. Det er stort, at vi får lov til at lave et symbolsk mindested for de børn, man helst ikke skal huske. Det er stort at få lov til at trække dem ud af mørket og fornægtelsens tåge på denne måde, fortæller Ellen Højgaard Wibe, som er landssekretær i retten til liv.

– Det er mit bidrag

Peter Jakobsen ejer marken.
– Der var nogen, der ringede og spurgte. Og selvom jeg nok ikke synes, at vi skal tilbage til kvaksalvertiden, så er 16.000 simpelthen for mange. Derfor ville jeg gerne være med. Jeg er formand for et bofællesskab for udviklingshæmmede. Det er de mest fantastiske mennesker og de siger: ”Vi skulle jo egentlig have været en abort”. Det er ikke rigtigt, at det skal være sådan, fortæller Peter, som ikke har fået sået marken til med vinterbyg på grund af korsprojektet.
– Det må så blive senere eller til foråret. Det kan så være mit bidrag til sagen, siger han.
Allerede før klokken ni var de første korsopsættere i gang. Retten Til Livs medarbejdere i selvlysende gule veste havde travlt med koordineringen af det kæmpestore projekt og de mange mennesker, så der ikke blev sat for mange skæve kors udenfor rækkerne.
– Det begyndte som en idé om meget færre og meget flottere kors. Men det endte med at vi gør det så simpelt som muligt, fortæller Ellen Højgaard Wibe. Det er tydeligvis en idé, som har fænget.

Hvert kors er et barn

Elektrikeren Ruben Jørgensen fra Løsning på 35 år er en af de mange, som går og banker kors i.
– Idéen tiltalte mig, fordi jeg gerne vil hjælpe med opgaven med at slå kors i, samtidig med at det her arrangement kan give mig en mulighed for at tage emnet op, hvis snakken falder på noget, hvor det giver mening, forklarer han.
Også Mona Toft Jørgensen på 18 år fra Kolding er rørt af idéen bag de mange kors.
– Det er stort og fedt at få lov til at være med til at støtte sagen på denne måde og tale for de tavse, forklarer hun og fortsætter:
– Og så kan jeg ikke undgå at blive rørt af den vilde tanke, at hvert eneste af disse mange kors skal minde om et barn.
Arbejdet skrider hurtigt frem. Flere traktorer med vogne kører korsene fra maskinhallen ud på marken. Arbejderne på marken har inddelt sig i grupper, hvor samtalen igen og igen falder på abort. En kvinde siger: ”Men jeg ved, hun er et bedre sted nu”. En anden ung kvinde et andet sted på marken forklarer sine veninder: ”Folk siger altid ”Men hvad så, hvis det var en voldtægt?”. Men det er kun 0,08% af alle aborter, som er en voldtægt.” En ældre mand siger til nogle lidt yngre fyre: ”Det er historie, det her, drenge.”

Et flot manifest

Vejret skifter flere gange i løbet af dagen. På et tidspunkt ligger marken i klart sollys, mens skyerne hober sig op mod alle verdenshjørner. Flere gange trækker det op til regn med tunge mørke skyer. Men det holder tørvejr hele dagen.
På den første næsten 700 meter lange mark kan der ikke blive plads til alle korsene, så lidt forskudt 100 meter længere fremme langs motorvejen står de sidste 2000 kors. Allerede kl. 13 er alle korsene rejst, og de mange fremmødte har god mulighed for at gå hele den lange tur rundt om korsene og trække abortens virkelighed i Danmark helt ind under huden.
Også en af Peters naboer er dukket op for at fotografere de mange kors.
– Jeg er landmand lige i nærheden. Det er frygteligt at tænke sig, at så mange børn er blevet dræbt, selvom folk ikke bryder sig om at snakke om det på den måde. Det er et rigtig flot manifest, som bliver lavet her.

Minde for de glemte

Kl. 15 trådte Ellen Højlund Wibe op på en interimistisk scene lavet af europapaller og læste med korsene som sigende baggrund højt fra manifestet fra 1600.dk. Derefter overtog den kendte katolik og abortmodstander Iben Thranholm scenen med sin overbevisende tale om fosteret som selvstændigt individ.
De hundredevis af deltagere i markeringen – som dagen lang havde sat handling bag holdning – stod stille og lod ordene synke ind inden dagens program sluttede med en gribende kransenedlæggelse til trompetmusik. Til minde om de mange som blev glemt.