Kristne forfølges i Syrien
I slutningen af september besøgte Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner de syriske flygtninge i Libanon. Rejsen gjorde et skræmmende stort indtryk. Særligt ramte de kristne armenske flygtninges fortvivlende situation ham lige i hjertet.
Kim Hartzner blev både rørt og chokeret, da han besøgte 150.000 armenske flygtninge, som frygter, de bliver udsat for en massakre.
I foråret 2013 besluttede Mission Øst at støtte ofrene for borgerkrigen i Syrien. For bedre at forstå situationen rejste jeg derfor til Libanon i slutningen af september sammen med Mission Østs armenske landechef Raffi Doudaklian, som selv er opvokset i Libanon og derfor taler både armensk og arabisk.
Besøget i Libanon rørte mig dybt. Faktisk var jeg i chok længe efter, at jeg igen var hjemme.
Jeg var først og fremmest rejst ud for at besøge de flygtningelejre, som Mission Øst støtter med overlevelsesudstyr. Her rørte det mig særligt at se de nye flygtninge, som hele tiden strømmer til lejrene.
Disse mennesker aner ikke, hvad de skal stille op med sig selv. Det er mennesker, som har haft et normalt liv med hjem og job i Syrien, og som har måttet flygte over hals og hoved uden deres ejendele for at redde livet.
Dog var det positivt at se, hvordan vores samarbejdspartner Medair håndterer situationen. De hjælper de nye flygtninge til rette. Blandt andet uddeler de pakker med materialer til telte, hygiejnepakker og andet nødvendigt udstyr.
De kristne armeniere
I Libanons hovedstad Beirut mødte jeg en særlig gruppe flygtninge, nemlig de kristne armeniere.
Mange armeniere flygtede til Syrien og slog sig ned i byen Aleppo efter den tyrkiske massakre for 98 år siden. Nu er de igen på flugt. Denne gang på grund af borgerkrigen.
Den syriske regering har traditionelt beskyttet mindretal og har desuden slået hårdt ned på dem, som støttede oprørerne. Derfor har mange syriske armeniere taget parti for Syriens Assad-regime.
Det vurderes, at cirka halvdelen af de 150.000 armeniere, som bor i Aleppo i Syrien, nu er flygtet. Lige nu er Aleppo belejret af oprørsstyrkerne, så de kristne armeniere, som er blevet tilbage, kan ikke komme ud. Hvis byen falder, frygter vi derfor, at armenierne vil blive udsat for en massakre.
Turde ikke fortælle sit navn
På en sundhedsklinik i Beirut, som bliver drevet af en armensk organisation, mødte jeg en kristen arabisk kvinde, som ikke engang turde fortælle mig sit navn i venteværelset.
Stedet var stuvende fuldt af flygtninge, både kristne og muslimer, og hun bad mig møde sig et stykke derfra.
Her fortalte hun mig om de forfærdelige overgreb på mindretal, som hun havde set i Aleppo, og som havde drevet hende og hendes datter på flugt. Hun fortalte også, at både hun og datteren bar små flasker med gift i en snor om halsen, så de altid var parat til at begå selvmord.
Tanken om, hvad de ville blive udsat for, hvis de blev fanget, var værre end døden. Kvinden turde heller ikke lade mig fotografere sin datter.
På besøg i ’Fuglereden’
Jeg fik også lejlighed til at besøge det armenske børnehjem ’Fuglereden’, som blev oprettet af danske Maria Jacobsen efter folkemordet på armenierne i 1915.
Besøget gav stof til eftertanke. På den ene side er det dybt tragisk, at historien gentager sig, og armenierne endnu engang bliver forfulgt i ly af en større krig.
Men samtidig fortæller børnehjemmet også den livsbekræftende historie om, at en enkelt persons indsats kan gøre en enorm forskel for mange nødstedte mennesker, selv efter en menneskealder.
Med andre ord er det livsbekræftende at være vidne til, hvordan næstekærlighed kan række langt videre, end man umiddelbart forestiller sig.
Fakta om borgerkrigen i Syrien
• Flere end 100.000 mennesker er blevet dræbt
• 2 millioner mennesker er indtil videre flygtet
• 4,25 millioner er internt fordrevne i landet
• 75% af flygtningene er kvinder og børn
Her er de syriske flygtninge nu:
• 752.000 i Libanon
• 492.000 i Tyrkiet
• 192.000 i Irak
• 530.000 i Jordan
• 124.000 i Egypten
Af læge Kim Hartzner,
generalsekretær i Mission Øst