Romaner er noget særligt

Johannes Baun Cand.mag. i litteraturvidenskab og retorik, forlagschef på  Kristeligt Dagblads Forlag
Johannes Baun
Cand.mag. i litteraturvidenskab og retorik, forlagschef på
Kristeligt Dagblads Forlag

Månedens kulturinterview

Hvilke kunstarter bruger du tid på – og hvorfor?
Testen af ens prioriteringer kommer, når man får børn. Så de sidste 5-6 år har det for mig vist sig, at skønlitteraturen overlever alt, mens bl.a. film og musik ikke længere fylder, som det gjorde engang. Men litteraturen er også noget særligt. Hvor finder man ellers en kunstform, der så enkelt kombinerer det intellektuelle og det billeddannende, som kan nydes alene eller sammen med andre, på stranden, i bussen, på cyklen (pas på!), i en mørk krog, på en ferie, en sen aften? Bøger er små universer, hvor jeg selv bestemmer tempoet. En film kan ikke afspilles på trekvart hastighed – men en bog læser man, som man vil. Frem og tilbage eller i syvmilespring, hurtigt eller langsomt. Det er skønt og vanedannende, og i perioder uden kan man få stærke abstinenser.

Hvilke kunstprodukter har betydet (eller betyder) mest for dig? Eller: Hvilke kunstprodukter ville du nødigst undvære?
Det må nødvendigvis gå på tværs af kunstarterne. Det interessante ved kunst er jo, at det aldrig opstår i et vakuum, men altid som en reaktion eller en fortsættelse. Enhver kunstner – musiker, forfatter, maler, filminstruktør – står på skuldrene af andre. Litteraturen kan aldrig endeligt skrive sig fri af Homer, Shakespeare, Dostojevskij, Virginia Woolf osv., musikken kan slet ikke tænkes uden Bach, Mozart, Wagner m.fl. Og selv de skrev bøger og musik ”oven på” andre. Derfor er fortidens fikspunkter måske det, jeg nødigst vil undvære, selvom de ikke altid rammer mig stærkt i nutiden. Men af nutidige forfattere ville jeg ikke undvære svenske Torgny Lindgren, norske Tomas Espedal eller amerikanerne Marilynne Robinson og Cormac McCarthy. Det er forfattere, det er en luksus at have lidt eller meget til gode af! Og uden Martin Scorseses eller Coen-brødrenes film ville mange ting være lidt kedeligere. Desuden har ethvert liv vel et soundtrack – musik, der har betydet noget på vigtige tidspunkter eller altid bare har været der som en slags bagtapet til livets gang. Det er nok derfor, jeg bliver smørblød, når jeg hører Stan Getz, TV-2 og Johnny Cash. Det er noget med genkaldelse og genkendelse.

Hvilke kristne bøger har betydet mest for dig?
Der er mange opbyggelige bøger, jeg har haft glæde af, men det varigste indtryk sætter sig hos mig ofte gennem skønlitteraturen. Derfor giver det mening for mig at bladre i Marilynne Robinsons Gilead og genlæse passager, jeg har streget under andre gange; derfor sidder apokalypsefornemmelsen fra Cormac McCarthys Vejen stadig i mig fem-seks år efter endt læsning; derfor er de finurlige teologiske udfordringer i Torgny Lindgrens forfatterskab også blevet mine. Men skal jeg alligevel pege på et par direkte opbyggelige forfattere, synes jeg,

Robinsons ”Gilead” og McCarthys ”Vejen” har gjort stort indtryk
Robinsons ”Gilead” og McCarthys ”Vejen” har gjort stort indtryk

Tim Kellers bøger er dybe og øjenåbnende, og så har jeg i år haft stor personlig glæde af at læse, redigere og udgive Henrik Højlunds nye bog, Mærk Gud.
NJV