Litteratur-dage i fire byer

Forlagsgruppen Lohse og Indre Missions Seniorarbejde er gået sammen om fire arrangementer om litteratur.
Litteratur-møderne foregår i Aalborg den 31/10, i Ringkøbing den 5/11, i Fredericia den 7/11 og i København den 11/11. Hvert sted kommer en forfatter, som har noget på hjerte, for at dele det med tilhørerne.
– Der bliver indlæg, der mere bredt tager fat på litteraturen, og hvad den kan gøre med os, og for os. God litteratur er noget man lever af! Mennesket kan ikke nøjes med at leve for noget! Vi må have noget at leve af, og det er noget af det litteratur kan, som vi vil komme meget mere ind på, hedder det i oplægget fra Indre Missions Seniorarbejde og Forlagsgruppen Lohse.
Forlaget lover at have nogle gode tilbud i ærmet til de forskellige arrangementer. Der vil desuden blive kræset godt for deltagerne med kaffe og mad, lover arrangørerne.
Bodil