Når den tykke dreng bliver valgt først

 

Har du lagt mærke til, at reglerne er blevet ændret? (modelfoto)
Har du lagt mærke til, at reglerne er blevet ændret? (modelfoto)

Hvordan ville det være, hvis vi levede efter de nye regler?

”…Selvom du bliver betroet 100 mennesker og en anden bliver betroet 10.000, så vil de 100 måske være i større nød. Det SER UD som om den anden har fået betroet mere end dig, men det er faktisk dig, der er betroet mest”.

Det er et par uger siden, og jeg har ikke rigtigt kunne glemme den kommentar, som jeg læste som svar på en blog. Den minder mig om, at Gud ikke bare er uretfærdig men…han er ligesom barnet, som laver nye regler til legen i gymnastiktimen.
Ser du, der var en måde, alting blev gjort på, indtil Jesus dukkede op og valgte den tykke dreng først.
Ja, ikke bare gav Gud din bofælle mere stil/hjerne/krop end dig, men han ændrede fuldstændigt reglerne på spillet. Med hans nye regler er alting omvendt:
De sidste skal blive de første, og de første skal blive de sidste.
Vejen op er vejen ned, og for at vinde må du opgive alt.
I stedet for at ophøje dem vi ophøjer, så ophøjer han de usete.
I stedet for at klatre ”op ad karrierestigen” siger han: ”Træd ned og tjen andre!”
I stedet for at leve livet siger han: ”Dø fra dig selv!”
I stedet for at være herskere siger han: ”Vær en tjener”.
I stedet for at ophøje og rose rockstjernen, ophøjer og roser han rengøringsdamen.
I Guds historie vil den religiøse, trofaste dreng, som har tjent Gud hele sit liv, få lov til at servere drinks til det oprørske sorte får, som overhovedet ikke har gjort noget for Guds Rige. Så vidt Gud ved, så er din svaghed din styrke, og lidt er meget.

Det gør ikke noget

Jeg ved, at du nogle gange føler dig utilstrækkelig, og at du ønskede dig, at du havde flere evner og muligheder.
Men hører du efter, hvad jeg siger? Læste du, hvad jeg skrev? Gud har ændret reglerne!
Det gør ikke noget, om du skulle være den åndelige udgave af den tykke dreng, som bliver valgt til sidst i gymnastik.
Det gør ikke noget, hvis du er fortabt og knust.
Det gør ikke noget, hvis du er pedel, skraldemand, eller om du er præst for en kirke med fem mennesker.
Det gør ikke noget, at du kun er god til én ting, eller hvis du er middelmådig til det hele.
Det gør ikke noget, hvis du har diskvalificeret dig selv.
Det gør ikke noget, fordi Jesus har ændret reglerne.
Vores regler siger, at store evangelister og lovsangsledere som Billy Graham og Christ Tomlin skal blive de første, fordi de har mest talent (hvilket de også har). Guds regler siger, at de ukendte, rengøringsdamen som renser toilettet før kirke, er den første.
De ”store drenge” kan lege med. Men det kan du også. Er det ikke gode nyheder?
SERIØST: Jeg tror der er nogen, som virkelig har brug for at høre dette. DU KAN LEGE MED!
Spørgsmål: Hvordan ville din kirke eller dit liv være anderledes, hvis vi spillede efter de ”nye regler”? Hvad tror du?

Af Sammy Adebiyi