Ny familiefestival på vej

Børnefestivalen for de 7-13-årige trækker 1500 børn til.
Børnefestivalen for de 7-13-årige trækker 1500 børn til.

Motiveret af KFUM og KFUK’s flagskib Børnefestival er foreningens familieudvalg blevet inspireret til at lave en familiefestival, hvor fokus er på familier med små børn i alderen 3-7 år.
Tove Simonsen, landskonsulent for familieområdet, fortæller:
– Børnefestivalen, der afvikles hvertandet år og er målrettet de 7-13 årige børn, tiltrækker 1.500 børn. Det er en stor gruppe at forholde sig til, når man går i 0. eller 1. klasse. Vi forestiller os derfor, at familiefestivalen kan være en god introduktion for børnene til senere at tage på Børnefestival, fordi de allerede så har oplevet noget lignende med deres familie.
Familiefestivalen skal løbe af stablen første gang i foråret 2015 og afvikles herefter hvert andet år (de år, hvor der ikke er Børnefestival).
Jakob