Guds drømme må opfyldes

s15_cdKingsburyBroenDen kristne bestseller-forfatter Karen Kingsbury er mest kendt for at skrive romaner, der blander inspiration med drama og romantik. Broen, der er den sidste nye roman, som er oversat til dansk, opfordrer læserne til at udleve de drømme, som Gud har for dem, og føre dem ud i det virkelige liv.

Da en oversvømmelse rammer Franklin, Tennessee, lider Charlie og Donnas boghandel, som hedder Broen, en tragisk skæbne. Efter flere økonomiske katastrofer råder Donna ham til at give op. Men tværtimod fortsætter Charlie og håber på et mirakel. Han er parat til at risikere alt, fordi boghandlen var hans drøm, og fordi mange af de mennesker, der kom og besøgte hans boghandel, også blev overbevist om deres egne drømme. Han kan bare ikke fatte, hvordan det hele kan ende så tragisk.
De to venner Ryan og Molly mødes og lærer at forfølge deres drømme i boghandlen. Da endnu en tragedie rammer, er spørgsmålet, om de efterfølgende begivenheder vil forene eller adskille dem fra deres drømme?

Når en drøm ender

Kingsbury har skrevet over 50 bøger og solgt over 20 millioner eksemplarer. Hendes genre kaldes ”inspirerende fiktion”. Det er romantisk fiktion blandet med en varm humor. Hendes bøger har normalt en lykkelig slutning, men deres styrke ligger i den indre rejse, som de forskellige personer oplever i løbet af processen.
Historien bag Ryan og Molly er særligt spændende. De familier, som de kommer fra, og de forhindringer, som de skal overvinde for at kunne opfylde deres drømme, får mig til overveje Guds plan for mit eget liv.
Hver drøm går igennem en fase, hvor den dør. Kingsbury udtrykker dette meget godt i deres historie for at vise, hvordan Gud ikke stopper sit arbejde i vores liv bare på grund af større eller mindre modgang. Gud kan få tingene til at fungere i den sidste ende.
Romanen begynder lidt langsomt, men inden længe er den svær at lægge fra sig. Karen Kingsbury fylder siderne med altopslugende drama og giver historien en spændende og medrivende slutning.

Karen Kingsbury: Broen
160 sider • 199 kr. • Scandinavia