Kærlighedens Gerninger på nudansk

Jens Staubrand, som er en af landets fremmeste Kierkegaard-fortolkere, har tidligere dramatiseret, lavet oplæsningsforestillinger og skrevet om Kierkegaard i en række bøger. Nu er turen så kommet til et af Søren Kierkegaards mest elskede værker: Kærlighedens Gerninger.

På øverste hylde i min bogreol er Søren Kierkegaards samlede værker placeret. De samler ikke støv, selvom det tager sin tid at tygge sig igennem forfatterens mange kringlede tanker.

Hvilken kærlighed

Kierkegaard er skarp, selv efter 160 år, hans karakteristik af kærligheden som begreb barberer al sødladenhed og romantisk sværmeri væk og stiller læseren på valg: er det selvkærligheden eller den sande kærlighed, du vil udleve?
Menneskelig kærlighed har i bund og grund en forventning om gengældelse, noget for noget, siger Kierkegaard, og dermed er den selvkærlighed. Ren menneskelig kærlighed er samtidig at gøre forskel, den elskede og vennen får forrang frem for andre. I modsætning hertil står næstekærligheden, som gælder den, du ser – vennen såvel som fjenden, den elskede såvel som den fremmede – og som ubetinget kræver handling.
Som en anden kirurg skærer Kierkegaard helt ind til benet. Han fremstiller de mange forestillinger om kærligheden og udsætter dem for den ultimative kærlighedsprøve ved at sammenligne med Jesu kærlighed.

Kærligheden handler

Med udgangspunkt i Jesu stedfortrædende død og Korinterbrevets beskrivelse af kærligheden gør Kierkegaard sig til talsmand for en kærlighed, som går uden hovedet i skyerne, men med blikket rettet mod troens banebryder og foregangsmand. Kærligheden er barmhjertig, den søger ikke sit eget, kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder – disse udsagn er ikke statiske beskrivelser eller definitioner af et højtravende filosofisk princip, det er handlinger.
Kærligheden skjuler mangfoldige synder, siger Bibelen, og Kierkegaard forklarer hvordan den, der handler kærligt, gør:
Kærligheden skjuler syndernes mangfoldighed; thi hvad den ikke kan undgå at se eller høre, det skjuler den ved fortielse, ved formildende forklaring, ved tilgivelse.
På den måde er der altså også tale om et valg mellem tillid og mistillid, mellem barmhjertighed og fordømmelse, mellem at bære nag og tilgive.
Hvad enten man er enig med Kierkegaard eller ej, så havde han en formidabel evne til via sproglig analyse og billeder fra virkelighedens verden at belyse et emne, så det kan udfordre læserens forudfattede meninger.

Modernisering

Den nærværende bog er på nu-dansk, hvilket man bemærker på stavemåder og moderniserede udtryk. Når tvende bliver til to og aa til å, bliver læsningen naturligvis nemmere, og det er ingen skade til, da Kierkegaards sætninger er udfordrende nok i sig selv. Men når man nu skal modernisere en tekst, burde det være mere gennemført: thi, just, forlorne og rænker er bare et lille udsnit af ord, som måske nok er danske, men mangler nu’et foran.
Jens Staubrands bidrag til Kierkegaards læsere er således beskedent; det er lidt lettere at læse, men hverken de ubehjælpsomme tuschtegninger eller den moderate modernisering af sproget tilføjer for alvor noget til den oprindelige tekst. Alligevel glæder det mig, at værket endnu engang bliver udbredt, for det fortjener det.

Søren Kierkegaard:
Kærlighedens Gerninger
Ved Jens Staubrand
368 sider • 299 kr.
SK Books