Israel angriber Syrien – for sjette gang i år

Israel har – ifølge en amerikansk kilde – onsdag aften angrebet en militærbase i Latakia i Syrien, det sjette sådanne israelske angreb mod mål i Syrien i år.

 

Såvel Israel som Syrien er forblevet tavse om den seneste episode.

Det nyeste israelske  luftangreb var som en ørefigen for dårlig opførsel til klassens uartige dreng.

 

Der var faktisk tale om  to angreb den 31/10 – i henhold til det arabiske netværk “Al-Arabiya” udover et luftangreb mod en missilbase i havnebyen Latakia tillige mod et missillager i Damascus. I begge tilfælde blev missilforsendelser totalt ødelagt.

 

Afskydningen var fra Middelhavet, og målene var SA-8 missiler, der skulle være overført til den libanesiske Shia-gruppe, Hizbollah.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

Den amerikanske kilde, en regeringsembedsmand, har over for TV-selskabet CNN bekræftet, at angrebene fandt sted onsdag aften.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I en historie, offentliggjort af den syriske website “Dampress.com”, er der udsagn fra øjenvidner, der oplyser, at der ikke var nogen sårede ved eksplosionen, men at der var en omfattende ødelæggelse på en base nær Snobar Jableh, syd for Latakia.

 

SA-8 missilet er et ret forældet våben, der blev brugt af den syriske  hær i 1980’erne. Det er let at gemme af vejen og svært at afsløre.Vigtigere er, at Rusland har solgt Syrien et nyt og farligere missil , SA-17, som er mere præcist og kan ramme flere mål samtidigt.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Israelske soldater såret

En israelsk militær talsmand oplyste fredag eftermiddag, at fem israelske soldater fra ingeniørtropperne, omfattende to officerer, var blevet såret, da en bombe eksploderede nær Gaza-grænsen. Soldaterne havde haft til opgave at afsløre mere om en underjordisk terror-tunnel, som var blevet fundet for en måned siden.