Ny palæstinensisk voldsbølge – men det er ikke en ny “intifada”

I en ny bølge af palæstinensisk vold er tre israelere blevet dræbt, heraf to soldater, men en israelsk sagkyndig siger, at dette er et nyt fænomen – ikke begyndelsen til en tredje “intifada” (opstand).

 

Samtidig hermed meldes om nye angreb mod israelske biler i Jerusalem.

– Vi reparerer  nu langt flere biler for smadrede vinduer end i lang tid, siger ejeren af et firma, der sætter nyt glas i biler. 

 

Som eksempel blev glasset til førersædet i min kones bil ødelagt med en sten, hun fandt på forsædet, oplyser Deres korrespondent. Hun blev alarmeret om dette af en nabo i det blandede jødisk-arabiske bykvarter, Abu Tor, hvor vi bor. Hun tilkaldte politiet, der ankom i løbet af blot 10 minuttter, men det fandt ikke nogen fingeraftryk og kunne blot optage en rapport.

Da min kone ville tage skaden i øjesyn, blev hun passeret af to unge arabere, der klappede i hænderne af begejstring ved synet af den smadrede bilrude.

Størstedelen af sådanne angreb har nationalistiske, anti-israelske motiver, siger politiet, men nogle skyldes også kriminalitet eller blot hærværk.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

De tre israelere, dræbt af palæstinensere, omfatter: sergent Tomer Hazan, der blev luret over til Vestbred-området, hvor palæstinensere strangulerede ham til døde, oberst (af reserven) Sraya Ofer, som blev dræbt “som en gave til det palæstinensiske folk”, og den 20-årige soldat Eden Atias, der blev knivstukket til døde af en palæstinensisk teenager i en bus i Afula i det nordlige Israel..

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Om voldsbølgen skriver den israelske kommentator Ron Ben-Yshai idag i bladet “Yediot Aharonot”, at “der er tale om et nyt fænomen, hvis motiver må forstås for skabe en militær eller anden reaktion. Efterretningstjenesten Shin Bet og det israelske militær kan ikke længere lade sig nøje med, at “dette ikke er en tredje intifada”, men må  komme med en reaktion for den type vold, de ikke har været bekendt med indtil nu”.

 

Hvad kan der gøres for at standse dette fænomen, spørger Ben-Yshai i sin artikel.

– Den første kanal  må være diplomatisk, skriver han. Vi må kræve, at Mahmoud Abbas beordrer sit folk til at fordømme disse handlinger langt mere aktivt og forklare palæstinenserne,  at det er en glidebane, de to folk  ruller ned ad som  følge af en optrapning af vold.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

Ben-Yshai fortsætter:

– Udenrigsminister John Kerry må tænke to gange, før han advarer Israel og dets folk mod en tredje intifada, hvis forhandlingerne med palæstinensernes bryder sammen. Advarslen er på plads, men bør ikke siges offentligt, hvilket bidrager til en legitimitet til varmblodede palæstinensere.